Sojasauce til morgenmaden? Hvorfor ikke!

22. März 2024

Uanset om du er et morgenmenneske eller har svært ved at komme ud af sengen om morgenen, så elsker de fleste morgenmad. For nogle er morgenmaden helt nødvendig for at få en god start på dagen, mens det for andre skal være nemt og hurtigt. Nogle foretrækker en salt morgenmad, andre noget sødt. Morgenmaden kan være enten varm eller kold, enkel eller overdådig. Mulighederne er næsten uendelige. 

Så hvordan kommer du bedst i gang? Er du glad for traditionel morgenmad, eller kunne du tænke dig at prøve helt nye, unikke og sunde varianter? Hvis svaret er ja, så er Kikkoman klar til at inspirere dig!

Farverige morgenmadsvariationer

Selvom dagens første måltid i vores tempofyldte hverdag for nogle måske har mistet sin betydning, så bliver variationen af muligheder stadig større. Inspiration fra hele verden, brunch på cafeer og madtrends spiller alle en væsentlig rolle. Men mere end noget andet ser reglen dog ud til at være: Hvorfor nøjes med det almindelige når det kommer til morgenmad? Uanset om det drejer sig om traditionel mad eller noget mere personligt, så er det vigtigste at sørge for, at retten er interessant. 

Dem, der tager et kig længere ud end ens egen baghave, vil finde en verden fyldt med uendelige smagsoplevelser, der blot venter på at blive opdaget. I Brasilien er det populært at begynde dagen med kage og frugt, mens det i Frankrig er en tradition at dyppe en croissant i café au lait. I England bliver der sat bacon, pølser, bønner og spejlæg på bordet, og i Costa Rica blander de bønner med ris. I Japan indeholder yndlingsmorgenmaden misosuppe, ris, syltede grøntsager, rå æg eller æggeretter og grillet fisk. Og som du sikkert kan forestille dig, spiller sojasauce en vigtig rolle i fremhævelsen af smagsoplevelserne. Er du allerede blevet sulten? Her er nogle morgenmadsforslag helt ud over det sædvanlige. 

Kunne du tænke dig noget sødt, indeholdende de to superfoods kakao og hindbær? Så vil vi anbefale denne fristende risdessert: Risbudding med chokolade og hindbærsauce.

Hvad med at erstatte scrambled eggs med tofu for at få en vegansk morgenmadsret? Denne smagsfyldte og sprøde toast med scrambled tofu vil efterlade dig med lyst til mere: Toast med scrambled tofu.

Kunne du tænke dig en asiatisk morgenmad til at tage med på farten? Så prøv denne lækre ret: Bao buns fyldt med svampe og grøntsager.

Disse salte pandekager med cremet mozzarella og røget skinke er perfekte til en søndagsbrunch: Dutch baby – ovnbagte pandekager – med burrata og prosciutto.

Kickstart din dag med et boost af energi

Mange ernæringseksperter anser morgenmaden for at være dagens vigtigste måltid. Historisk set var dette også helt klart tilfældet, idet fysisk krævende arbejde krævede en masse energi om morgenen. Men også på kontoret sørger en solid morgenmad for vigtige næringsstoffer og booster både ydelse og koncentration. Derudover er vores forbrænding mest aktiv mellem kl. 6 og 9 om morgenen. Derfor er det en god ide at spise et kvalitativt godt måltid på dette tidspunkt, for at få en god start på dagen. 

Hvordan ser en god morgenmad ud?

Hvis du gerne vil spise mad, der er så næringsrig og varieret som mulig, så er dagens første måltid en god måde at opnå det på – uden besvær og på en behagelig måde. 

Eksempelvis så holder fuldkornsboller dig mæt i længere tid og indeholder mere næring end produkter lavet på hvidt mel. Produkter med et lavt fedtindhold og fyldt med protein, såsom yoghurt, flødeost, hytteost, ost og æg er også velegnede. Hvad med en omelet med feta, kål og svampe? Selvfølgelig smagt til med Kikkoman sojasauce.

Alle jer, der elsker mysli eller havregrød har også rig mulighed for at tilføje masser af lækkert tilbehør. Både havregryn og frisk frugt indeholder vigtige mineraler og vitaminer. Usaltede nødder og korn er en god kilde til sunde fedtstoffer, mens loppefrøskaller og hørfrø leverer fibre. Og lad os endelig ikke glemme superfoods som hirse, blåbær, gojibær og kakao. Opskriften på denne hirsegrød med kokosmælk og banan er en kreativ ide til en varm og beroligende morgenmad.I øvrigt er det en god ide at starte din dag med et glas varmt vand og først drikke te eller kaffe senere på dagen. 

Tips til en sund hverdagsmorgenmad

Udover at være sund, skal morgenmad selvfølgelig også være lækker og nem at integrere i din hverdag. Hvad med at samle alle dine yndlingsopskrifter til en morgenmads-kogebog? Dette hjælper dig med at planlægge mad til hele ugen, og du kan handle ind på forhånd. Derved undgår du også at komme til at købe et stykke sødt bagværk ved bageren på forbifarten eller ty til usunde snacks op ad formiddagen. Når det er muligt, bør du tage dig god tid til din morgenmad. Jo langsommere du spiser, desto hurtigere vil du føle dig mæt. Du får tid til at nyde din mad, og du får en afslappet start på dagen. 

Færdigkøbte mysliblandinger har ofte et højt sukkerindhold, så derfor giver det god mening at lave sin egen mysli. Sødmen kan opnås ved hjælp af honning, ahornsirup eller tørret frugt. En fuldkornscrumble med frugt er en sprød og lækker ret til morgenbordet! 

Vi ønsker dig masser af sjov med at eksperimentere og afprøve de inspirerende opskrifter, så du kan få en god start på dagen!

Gå ikke glip af noget lækkert!

Tilmeld dig og få regelmæssigt tilsendt lækker inspiration!
Alle obligatoriske felter skal udfyldes.

Jeg vil gerne informeres om tilbud og produktnyheder per e-mail. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.