

Vores sojasauce som Special Limited Edition
Elegance møder symbolik i den eksklusive Special Limited Edition af vores Kikkoman sojasauce dispenserflaske. I fem år har vi hyldet vores ikoniske designklassiker med en specialfremstillet udgave. Hvert design repræsenterer gennem meningsfulde symboler på unik vis de værdier, der er essentielle for Kikkoman. Disse eksklusive Special Limited Editions er kun tilgængelige i kort tid, så skynd dig at sikre dig det seneste design, mens du stadig kan!
God fornøjelse med at udforske!
Det japanske nytår, Shōgatsu, er en vigtig familiefest. En af de århundredgamle skikke omfatter tilberedningen af særlige retter (osechi-ryōri) på selve nytårsaften, så de kan nydes sammen med familien nytårsdag. De mange små osechi-ryōri-retter har hver især en særlig betydning for det kommende år - de symboliserer for eksempel held og lykke, sundhed og velstand. Disse populære lækkerier bliver traditionelt anrettet i stabelbare lakæsker, Jūbako, der i sig selv anses for at være lykkebringere, da "æsker der stables" er synonymt med at "tilføje held og lykke". En af disse æsker, fyldt med osechi-ryōri, pryder Kikkomans nyeste limited-edition dispenserflaske.
Special Limited Edition 2024

Kikkoman naturligt brygget sojasauce fremstilles traditionelt med kun fire ingredienser - i 2024 vil den for første gang nogensinde blive fremstillet af ingredienser, der udelukkende kommer fra Europa. Dispenserflasken er udsmykket med to symboler for bæredygtighed og harmoni fra japansk mytologi, nemlig blommeblomsten (ume) og den japanske brillefugl (mejiro), da træer og fugle lever i en harmonisk og bæredygtig symbiose.
Special Limited Edition 2023

Glæde bringer mennesker sammen: det mørkerøde løv på det japanske momiji-ahorntræ viser sin fulde pragt om efteråret. Disse træer er typiske for Japan, og de forvandler hele landet til et smukt efterårslandskab i et par uger om året. Den runde måne er en metafor for harmoni, og den gyldne bro symboliserer forbindelsen mellem kulturer, mennesker og smage.
Special Limited Edition 2022

En delt glæde: den japanske koi og lotusblomsten repræsenterer velstand, lykke, godt helbred og styrke. Disse to symboler er placeret tæt på hinanden på dispenserflasken og symboliserer, at man mødes ved bordet og deler et måltid som en samlet familie.
Special Limited Edition 2021

Sundhed og et langt liv: tsuru, en trane, er ikke blot en hyppig fugl i Japan, men også et vigtigt symbol. Også matsu, et fyrretræ, er vigtigt for den japanske kultur. Begge anses for at være kilder til held og styrke.
Special Limited Edition 2020

To særligt smukke, ikoniske emblemer fra Japan: sakura, kirsebærblomst, repræsenterer skønhed, en ny begyndelse og forgængelighed. Bjerget Fuji på 3.776 meter er Japans højeste bjerg og anses som et helligt nationalsymbol.
Få mere at vide