Omelet med grøntsager
Forkæl dig selv med en modig blanding af smage med denne lette og luftige grøntsagsomelet med en fyldig smag af soja til frokost.
Fremgangsmåde
Step 1
1 spsk. stegeolie – 1 løg – ½ gulerod – ½ rød peberfrugt – ¼ tsk. peber – 1 spsk. Kikkoman Naturligt Brygget Sojasauce – ½ spsk. forårsløg
Skær gulerod og peberfrugt i strimler og hak løg og forårsløg. Steg løget i olie, indtil det begynder at blive gyldent. Tilsæt derpå gulerod og peberfrugt. Tilsæt peber og Kikkoman sojasauce. Drys til sidst med forårsløg og stil blandingen til side.
Step 2
4 æg – 1 spsk. Kikkoman Naturligt Brygget Sojasauce – ¼ tsk. peber – 1 spsk. hvedemel
Skil æggehviderne fra æggeblommerne. Hæld hviderne i en stor skål og pisk dem, indtil de er stive. Tilsæt æggeblommerne blandet med Kikkoman sojasauce og peber. Pisk ved lav hastighed. Sigt melet i og bland det forsigtigt sammen.
Step 3
1 spsk. stegeolie
Opvarm olien på en stegepande og fordel det over hele panden. Hæld halvdelen af omeletblandingen på panden. Steg den over lav varme i 1-2 minutter og tilsæt så halvdelen af de tilberedte grøntsager ovenpå. Læg låg på panden og steg i yderligere 4 minutter ved lav varme. Fjern omeletten fra panden. Gentag processen med den resterende ægge- og grøntsagsblanding.
Step 4
Mayo-sriracha-sauce fra opskriften ”bowl med oksekød og grøntsager” – ½ spsk. forårsløg
Hak forårsløget. Fold omeletterne på midten og læg dem i en madkasse. Server dem sammen med sriracha-mayo og forårsløg.
Opskrifts-ID: 1329
Opskrift som PDF
Download som PDFMange tak for din tilbagemelding!
Fortæl os gerne, hvad du synes om opskriften
Bare klik på det antal stjerner, du vil give opskriften: jo flere stjerner, desto bedre!
Få mere at vide