Sådan laver du sushi: guide & opskrifter

16. marts 2026

Sushi er populært i både restauranter og supermarkeder, men det er faktisk rimelig nemt at lave din egen sushi derhjemme. Og det er tilmed sjovt! Vi har sammensat en række enkle opskrifter på de mest almindelige slags sushi.

Alt, du har brug for, er få ingredienser plus lidt basisudstyr, der hjælper dig med at forme sushien. Med det er du klar til at gå i gang!

Hvilket sushisæt har du brug for som begynder?

Disse ting er billige at købe i asiatiske supermarkeder eller online.

  • Rullemåtte af bambus
  • kåle til dips – til Kikkoman sojasauce og wasabi
  • Spisepinde (eller du kan spise med fingrene)
  • Spatel eller dejskraber til risen

Hvad er hovedingredienserne i hjemmelavet sushi?

Du har ikke nødvendigvis brug for det hele, men hvis du har disse, vil du nemt kunne tilberede de fleste traditionelle sushivarianter derhjemme:

  1. Kikkoman sojasauce eller Kikkoman sushi & sashimi sojasauce
  2. Ark af tørret nori (tang)
  3. Sushiris
  4. Kikkoman kryddersauce for sushiris/ riseddike
  5. Wasabi
  6. Syltet sushiingefær
  7. Rå fisk i sushi-kvalitet (laks eller tun) – kontroller, at der står “sushi-kvalitet” eller “egnet til spisning i rå tilstand” på etiketten. Du kan købe frisk eller frossen fisk i sushi-kvalitet på netfisk.dk
  8. Skaldyr/krabbekød
  9. Kaviar eller lakserogn
  10. Friske sprøde salatingredienser til vegetarisk sushi, f.eks. agurk, peberfrugt, salat, avocado
  11. Mayonnaise eller flødeost
  12. Sesamfrø

Opskrifter til de mest populære slags sushi

Nigiri – små klodser af tilberedt sushiris med et stykke rå fisk eller omelet (tamagoyaki) eller anden ingrediens ovenpå. Sådan laver du nigiri derhjemme: nigiri sushiopskrift eller se videoen.

Maki-ruller – det er nok den slags sushi, de fleste ikke-japanere tænker på, når de hører ordet sushi. Maki laves ved at pakke fyld såsom fisk eller agurk ind i ris og tørret tang. Prøv opskriften på disse vegetariske maki-ruller eller se videoen

California rolls – dette er sushiruller, der er vendt på vrangen! Sushirisen er på ydersiden, mens tangen er indeni rullen. Det japanske navn for dette er uramaki. Prøv at tage et kig på vores røget laks-avocado uramaki opskrift! Modsat de andre slags sushi, indeholder disse ruller ikke rå fisk. De fyldes derimod med agurk, krabbekød eller avocado. Ydersiden af risen vendes ofte i sesam eller rogn. Vores opskrift på California rolls er enkel at følge. Se videoen med de forskellige trin her: 

Tempura / panko sushi- en moderne udgave af traditionel sushi, ofte også kendt under ”sprøde ruller”. Disse laves ved at dyppe færdige sushiruller (typisk maki eller uramaki) i tempuradej og derefter vende dem i Kikkoman pankorasp, inden de steges gyldne og sprøde. De fyldes ofte med rejer, laks, kylling eller vegansk fyld, såsom vores vegansk tempura sushi. Hvis du er på udkig efter en lettere udgave, kan du sagtens erstatte frituregryden med en airfryer, hvor du blot har brug for en lille smule olie for at få rullerne gyldne og sprøde.

Temaki – Håndrullet sushi eller ”temaki sushi” er et sjovt og interaktivt måltid, hvor de krydrede sushiris og dit yndlingsfyld foldes i et stykke tang. Det er en hyggelig måde for både familie og venner at nyde et måltid sammen om spisebordet. Fremgangsmåden er simpel: hver person tager et ark noritang, tilsætter en smule ris og vælger deres yndlingsingrediens såsom tun, laks, agurk eller avocado. Det hele rulles til en kegle eller cylinder og spises med sojasauce og wasabi.

Gunkan maki – oval bådformet sushi bestående af en bold ris, pakket ind i søtang eller, som i denne opskrift, laks. Det hele toppes med fiskerogn. Prøv denne klassiske opskrift på Gunkan maki, eller afprøv en vegetarisk Gunkan sushiopskrift eller en variant med rejer og agurk.

Chirashi sushi – Denne variant er også kendt som ”spredt sushi”. Det er en traditionel japansk sushivariant, hvor ris bliver anrettet i en skål med forskellige ingredienser. Prøv denne udgave med marineret laks, farverige grøntsager og tynde omeletstrimler. Det er en dejlig, frisk ret, der er perfekt til deling. Det kunne måske være en idé til næste sammenskudsgilde?

Vegansk sushi – for dem, der elsker plantebaseret madlavning, har vi sammensat en række lækre opskrifter på sushi:

Sushiris – ja, det er strengt taget ikke en slags sushi, men risen er nok den vigtigste del at få tilberedt korrekt. Hvis den ikke har den rigtige konsistens, vil det hele falde fra hinanden – rent bogstaveligt. Alt, du har brug for, er en pakke sushiris, en smule Kikkoman kryddersauce for sushiris (Alternativ: Riseddike og sukker) og en gryde. Se denne opskrift på sushiris, eller se en detaljeret video, hvor en professionel sushikok viser, hvordan den perfekte ris tilberedes.

Sushi lidt oftere? En god idé!

Sushi er ikke blot et praktisk måltid, der kan tilberedes i forvejen, det kan også være en værdifuld bestanddel af en afbalanceret kost. Det er en fremragende proteinkilde – sammenlignelig med æg, kylling eller steak. Blot 10 stykker sushi leverer 30 g protein, hvilket dækker det daglige behov pr. måltid.

I sammenligning med kylling og andet kød har sushi et større udvalg af næringsstoffer, og indeholder ofte mindre fedt. Det afhænger dog selvfølgelig af den slags fisk, du bruger. Tun og makrel har et højt fedtindhold, men det er sunde fedtstoffer som EPA og DHA, hvilket er essentielle omega-3-fedtsyrer, som kroppen ikke selv kan producere. Kaloriebevidste nydere vælger ofte fisk med et lavt fedtindhold, såsom hvidfisk eller skaldyr.

Er du nysgerrig på mere? Tag et kig på vores fantastiske samling af sushiopskrifter. Alt, du har brug for, er få ingredienser plus lidt basisudstyr, der hjælper dig med at forme sushien. Med det er du klar til at gå i gang!

Gå aldrig glip af noget igen!

Spændende information, lækre opskrifter og skønne konkurrencer

Alle obligatoriske felter skal udfyldes.

Jeg vil gerne informeres om tilbud og produktnyheder per e-mail. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Er du interesseret i spændende information, lækre opskrifter og skønne konkurrencer?

Til nyhedsbrevet