

Vegansk inari sushi
Inari sushi er inspireret af dybstegte tofulommer, lavet af sødt, marineret tofuskind kaldet abura-age, fyldt med ris. Den saftige tofu passer perfekt til sushirisen indeni, og denne slags sushi er en favorit som festmad.
Fremgangsmåde
Step 1
150 g ris – 210 ml vand – 3 spsk. Kikkoman Kryddersauce for Sushiris (125ml) – 15 g grønne bønner – 20 g gul peberfrugt – 20 g rød peberfrugt
Skyl risen 3-4 gange og hæld den i et dørslag. Læg derefter risen i 210 ml vand i en gryde og lad den trække i 20 minutter før blusset tændes. Kog risen og bland den med Kikkoman sauce til sushiris.
Kog de grønne bønner i 2 minutter. Skær den gule og røde peberfrugt i små tern, og kog dem i 1 minut.
Step 2
8 abura-age (tyndtskåret dybstegt tofu) – 2 spsk. Kikkoman Naturligt Brygget Sojasauce – 2 spsk. Kikkoman Sødtsmagende Krydderi til Madlavning i Mirin-stil – 2 spsk. sake (eller hvidvin) – 2 spsk. sukker – 2 spsk. vand
Skær abura-age i 3-4 cm store stykker. Bring vandet i kog, og kog tofuen i 2 minutter. Så snart den er afkølet, hældes overskydende væske fra, og alle krydderierne hældes på en pande. Den kogte abura-age simres nu heri ved lav varme i 10 minutter. Dæk panden til med et stykke bagepapir, mens de simrer. Dette hjælper krydderierne med at trænge bedre ind i tofuen og forhindrer den i at falde fra hinanden.
Step 3
20 g takuan (syltet radise) – 20 g agurk – ½ tsk. salt
Hak takuan og de kogte grønne bønner fra step 1 fint. Hak agurken fint og drys med salt. Skyl agurkestykkerne efter 5 minutter og dup dem tørre.
Step 4
1 tsk. sorte sesamfrø – 2 spsk. Kikkoman Naturligt Brygget Sojasauce – 1 tsk. wasabi
Bland halvdelen af sushirisen med det hakkede takuan, grønne bønner og sorte sesamfrø i en skål. Bland den resterende sushiris med peberfrugt og agurk i en anden skål. Pak hver slags sushiris ind i 4 stykker abura-age til i alt 8 inari. Server den færdige sushi med Kikkoman sojasauce og wasabi.
Færdiglavet dybstegt abura-age tofu til inari sushi kan købes i asiatiske supermarkeder. Inari sushi laves traditionelt med sushiris uden de grøntsager, der anvendes i denne opskrift.
Hvis du ønsker mere detaljerede instruktioner om, hvordan du bedst koger sushiris, kan du besøge vores opskriftsside: www.kikkoman.dk/opskrifter/detail/sushiris
Opskrifts-ID: 1411
Opskrift som PDF
Download som PDFMange tak for din tilbagemelding!
Fortæl os gerne, hvad du synes om opskriften
Bare klik på det antal stjerner, du vil give opskriften: jo flere stjerner, desto bedre!
Få mere at vide