Lær at tilberede veganske kødalternativer
09. februar 2026

Hvorfor vælge plantebaserede alternativer?
Plantebaserede kødalternativer er fødevarer, hvori animalske produkter er blevet erstattet af ingredienser som soja, hvede, ærter eller svampe. De er udviklet til at efterligne køds smag, tekstur og alsidighed, så tæt som muligt.
Plantebaserede kødalternativer er ikke længere en sjældenhed i moderne køkkener.
Det er der mange årsager til. Nogle mennesker vil gerne kunne nyde smagen af kød uden at dyr skal lide, og nogle ønsker at reducere deres miljøpåvirkning. Andre vil gerne opleve nye kulinariske tiltag. Ofte er hovedmotivationen dog at tilberede mad på en mere sundhedsbevidst måde. Ingredienser såsom Kikkoman sojasauce passer godt til dette formål, da det er fremstillet helt uden kunstige tilsætningsstoffer.

Næsten alle klassiske retter kan tilberedes med rent plantebaserede ingredienser. Mange produkter har ikke blot en overbevisende smag, men er også alsidige – og frem for alt har de ofte en overraskende kødlignende fornemmelse i munden.
En oversigt over fordelene:
- Miljø: lavere CO2-udledning, reduceret vandforbrug og mindre forbrug af areal til dyrkning
- Sundhed: mindre mættet fedt, ingen kolesterol og ofte et højt indhold af protein
- Alsidighed: egnet til både veganske retter og i klassiske yndlingsopskrifter
- Etik: mere bevidst forbrug og ingen lidelse for dyr
Sojabaserede alternativer såsom tofu og tempeh
De hører til blandt de ældste og mest alsidige plantebaserede kødalternativer. Begge er fyldt med protein, da soja indeholder alle essentielle aminosyrer. Derfor regnes de som vigtige komponenter i en balanceret kost. Tofu og tempeh er tilmed nemme at tilberede.
Tip fra en ekspert:
Sørg for at stege tofu og tempeh ved høj varme, da det sørger for en god stegeskorpe og bedre tekstur.

Tofu
Tofu stammer oprindeligt fra Kina og er blevet spist i over 2.000 år. Dens neutrale smag gør tofuen til et perfekt udgangspunkt for marinader og krydderier, der sørger for fyldig umamismag. Der findes forskellige tofuvarianter, som passer til forskellige retter:
Tofu naturel: perfekt i marinader, på grillen eller panden
Røget tofu: mere robust og krydret. Perfekt i pandestegte retter og gryderetter
Silketofu: blød og cremet grundet sit høje indhold af vand. Velegnet til desserter, saucer og supper.
Tip fra en ekspert:
Pres tofuen, før den steges. Dette gør, at den kan absorbere mere smag, og det gør resultatet mere sprødt.
Tempeh
Tempeh stammer fra Indonesien, helt specifikt fra Java-øen, hvor det har været en fast bestanddel af kosten i flere århundreder. Den har en karakteristisk nøddeagtig smag og et fast bid. Fordi den bevarer sin struktur under stegning, er den perfekt til spyd eller i sprøde, pandestegte retter. Takket være den fermenteringsproces, der anvendes under fremstillingen, er tempeh særligt nem at fordøje og fyldt med næringsstoffer. Tempeh kan indimellem smage let bittert, så derfor fungerer en marinade fyldt med umami særligt godt. For en enkel tilberedning, steges almindelig tempeh, indtil den er gylden og sprød. Derefter koges panden af med Kikkoman sojasauce. Den fungerer godt som topping til salater, grøntsager, supper, i burgere eller som en snack.
Tip fra en ekspert:
Smagen i tempeh kan gøres mildere ved at dampe eller hurtigt blanchere den.

Gå ikke på kompromis med hvede. Seitan er perfekt til solide retter!
Seitan er lavet af hvedegluten og tælles ofte som det plantebaserede kødalternativ, der kommer tættest på kød, såfremt det er marineret eller krydret tilstrækkeligt. Takket være sit høje proteinindhold og faste tekstur, minder det om oksekød eller fjerkræ, særligt når det bages, pandesteges eller grilles.
Den største fordel ligger i hvedeglutenens struktur. Når den æltes, opstår der et elastisk, fiberagtigt netværk af kødlignende teksturer, der minder om muskelfibre. Dette gør seitan perfekt til solide retter som stege, gyros eller gullasch. Hvis du ønsker en dyb, fyldig umamismag, er det essentielt at marinere seitan i Kikkoman sojasauce.
Tip fra en ekspert:
Når vi taler om umami, absorberer seitan smag særdeles godt. Jo længere den marineres, desto mere intens bliver smagen. Hvis seitan grilles eller steges, bevarer den sin form og udvikler lækre, ristede smagsnoter.
Laver du selv seitan eller køber du den?
Dette afhænger primært af, hvor meget energi du lægger i det. Groft sagt kan man sige, at følgende passer.
Det kan betale sig at lave sin egen seitan, hvis du:
Ønsker fuld kontrol over indhold og konsistens
Har brug for større mængder, for eksempel til mealprep
Nyder at eksperimentere som hobbykok
Færdiglavet seitan er perfekt til dig, hvis du:
Har begrænset tid til madlavning
Er på udkig efter krydrede produkter som seitansteaks
Ønsker at afprøve nye teksturer uden alt for meget arbejde
Uanset om du tyr til den hjemmelavede eller færdigkøbte variant, vil seitan altid være en tilforladelig basis for en lang række solide retter.

Plantebaserede burgere og pølser
Veganske burgere og pølser nu til dags er så veltilsmagte, at de næsten ikke anses som alternativ længere. Det er dog forskelligt, på hvilken basis de er lavet. Her kan du se, hvilke slags der passer bedst til dine behov:
Veganske burgere:
Bøffer af ærteprotein: saftig tekstur, god bruning, fast bid. Ideelle i klassiske burgere
Bøffer af hvedeprotein: Bløde og let elastiske. Gode til ”kødagtige” bøffer
Bøffer af grøntsager eller bønner: mindre kødagtige, men aromatiske og fyldt med fibre
Veganske pølser
Milde pølser baseret på soja eller hvede er perfekte til morgenmadsretter
Mere krydrede varianter såsom vegansk chorizo er særdeles velegnede i tacos eller andre latinamerikanske og spanske retter, såvel som i pasta
Varianter lavet på ærte- eller hvedeprotein forbliver faste, når de opvarmes, og er derfor perfekte på grillen
Tip fra en ekspert:
Hold øje med temperaturen: steg bøfferne ved mellemhøj varme, så de forbliver saftige indeni. Mange burgeralternativer bliver meget hurtigt brune, og bør derfor ikke opvarmes i for lang tid. Pensl pølser let med olie, inden de grilles, for at undgå at de sprækker.
Den rigtige marinade sørger for umami
Der findes utallige marinader, der gør brug af Kikkoman sojasauce i forskellige opskrifter. Her finder du tre lækre og nemme udgaver, der er lette at tilberede, og som giver din veganske køderstatning masser af umamismag:
Til tempeh: Bland Kikkoman sojasauce og jordnøddeolie i forholdet 1:1.
Til tofu: Bland Kikkoman sojasauce med citronsaft og en smule ingefær.
Til seitan: Bland 4 spsk. Kikkoman sojasauce, 3 spsk. olie, 1 spsk. stødt spidskommen, 1 tsk. hvidløg, 1 tsk. hakket løg, 1 spsk. gærflager, 1 spsk. riseddike og 1 tsk. sesamolie.
Har du lyst til at afprøve vegansk madlavning?
Her finder du en række lækre opskriftsidéer:























