Asiatiske østers i teriyakidressing
Rå østers i en japansk-inspireret dressing bestående af teriyakimarinade, sesamolie og sprøde skalotteløg.
Fremgangsmåde
Step 1
6 friske, rå østers
Åben østers med en østerskniv eller bed din fiskehandler om at åbne dem. Vær forsigtig og pas på dine fingre.
Step 2
2 spsk. Kikkoman Teriyaki Marinade – 1 spsk. riseddike – 1 spsk. honning – ¼ tsk. Kikkoman Ristet Sesamolie – ½ skalotteløg – ½ tsk. hakket hvidløg – 1 tsk. syltet ingefær (som til sushi)
Bland teriyakimarinade, riseddike, honning og olie sammen. Hak skalotteløg og ingefær så fint som muligt, og tilsæt begge dele til blandingen sammen med den hakkede hvidløg. Når det hele er blevet blandet godt sammen, er dressingen klar.
Step 3
2 store skalotteløg – 500 ml madlavningsolie – 2 nip salt
Skær skalotteløget i ensartede skiver og læg dem på et stykke køkkenrulle. Drys salt henover og lad dem ligge på papiret i 10-15 minutter, så saltet kan optage væsken i løgskiverne.
Opvarm olie på en pande eller i en wok. Hæld skalotteløgene ned i olien og steg dem, indtil de er gyldne. Tag dem op af olien og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Drys til sidst med salt.
Step 4
Server østers med 1 eller 2 tsk. dressing og drys med de sprøde skalotteløg.
Opskrifts-ID: 1160
Opskrift som PDF
Download som PDFMange tak for din tilbagemelding!
Fortæl os gerne, hvad du synes om opskriften
Bare klik på det antal stjerner, du vil give opskriften: jo flere stjerner, desto bedre!
Få mere at vide