Bliv klar til sommeren – med masser af vitaminer og lækre opskrifter!

09. Juni 2023

[Translate to Dänemark:]

For mange mennesker er sommeren helt klart den bedste årstid. Ikke desto mindre kan varmen og solen tage hårdt på os. Den vigtigste forholdsregel er naturligvis at sørge for at få rigeligt at drikke. Men vi kan også gøre noget godt for kroppen ved at spise det rigtige om sommeren.

Når termometeret viser mere end 25°, skal kredsløbssystemet arbejde meget hårdere end normalt.

Derfor skal vi have ekstra meget at drikke og masser af B-vitaminer for at holde os i gang. Samtidig sætter solen også kroppen og især huden på en hård prøve. Derfor er det vigtigt at hjælpe huden indefra ved at sørge for at få godt med C- og E-vitaminer. De neutraliserer nemlig frie radikaler og fremmer cellefornyelsen i huden. Desuden er mineraler som fx calcium, magnesium og kalium ekstra vigtige på den varme årstid, da kroppen hurtigere udskiller de essentielle mineraler, når vi sveder meget.

Har du lyst til et par vitaminbomber, der kan holde dig sund og stærk i sommervarmen? Her finder du Kikkomans bud på de bedste frugter og grøntsager – naturligvis med lækre opskrifter med vores sojasaucer!

Avocado – et enestående godt bær

Sommertid er frugttid! Bær er nogle af de mest populære frugter på den varme årstid, for de er utroligt lækre og samtidig flotte og farverige på bordet. Det gælder også for avocadoen, som er et bær af den helt særlige slags. Avocadoen stammer fra Sydamerika, og udenpå ser den egentlig ikke ud af noget særligt. Derimod er det gulgrønne frugtkød lidt af en sensation, for det indeholder godt med E- og B6-vitaminer. 100 g avocado dækker ca. 20 procent af det daglige behov og har således positiv indflydelse på kredsløbssystemet og huden. Men de store bær scorer også point på indholdet af C-vitamin: 100 g avocado dækker 10 procent af det anbefalede daglige indtag. Desuden er avocado rig på af kalium og omega-3-fedtsyrer, som påviseligt kan være med til at sænke kolesteroltallet. Perfekt, når kroppen har brug for masser af ny kraft og energi på en varm sommerdag!

Mango – solgul saft og kraft i sommervarmen

En anden lækker superfruit er mangoen med dens saftige solgule frugtkød. Den dyrkes overalt på jorden, så vi kan have glæde af den året rundt. Den fantastiske frugt er især populær om sommeren, og den kan både gøre det ud for et forfriskende mellemmåltid i sig selv og indgå i forskellige spændende madretter og desserter. Men frem for alt er mangoen en værdifuld vitaminindsprøjtning, for 100 g mango indeholder næsten 40 procent af det daglige behov for C-vitamin og næsten 60 procent af det anbefalede daglige indtag af A-vitamin. Desuden er mango rig på både E-, K- og B6-vitaminer. Det er rigtig godt for såvel immunforsvaret som huden og øjnene! Har du lyst til noget friskt, som samtidig er godt for helbredet? Så er mango lige noget for dig! Gå på opdagelse i vores opskrifter på lækre salater og dips med mango – og naturligvis med en af Kikkomans sojasaucer.

Citron – guf for immunforsvaret

Surt er sundt – så hvorfor ikke presse citronen?! Citroner er et godt middel til at give immunforsvaret et ordentligt boost. Ikke kun om vinteren! Kogt vand med citron har altid været populært, men citroner kan meget mere end det. Om sommeren kan du hurtigt give dine madretter et ekstra lækkert pift med lidt citronsaft eller reven citronskal og samtidig få en god portion vitaminer. 100 g frisk citron indeholder nemlig helt 50 procent af det daglige behov for C-vitamin – det er næsten uden sidestykke. Så få gang i citrusfrugterne og bliv klar til sommeren! For eksempel med en let pastaret eller en frisk og lækker chutney.

Spinat – en grøn energibombe

Om sommeren mangler der ofte grøntsager på madplanen. Som regel nøjes vi med lidt grillet grønt eller en skål salat som tilbehør på en hyggelig grillaften – til trods for, at sommeren byder på et væld af lækre friske grøntsager! For eksempel spinat, der kan bruges til mange forskellige retter. Spinat er en ideel sommergrøntsag, da den er rig på B- og C-vitaminer og derfor har en positiv effekt på både kredsløbssystemet og huden. Desuden indeholder spinat masser af kalium, calcium og magnesium – perfekt til varme sommerdage!

Broccoli – små grønne buketter med stor effekt

Knaldgrøn broccoli en knaldgod vitaminbombe. De små buketter ser dejligt appetitlige ud på tallerkenen og forsyner samtidig kroppen med mange vigtige vitaminer og mineraler. 100 g broccoli indeholder 40 procent af det anbefalede daglige indtag af A-vitamin og af C-vitamin hele 60 procent. Desuden er 10 procent af det daglige behov for kalcium dækket. Med en portion broccoli kan du således gøre noget godt for både din hud og dit kredsløbssystem på en varm sommerdag – og samtidig får du masser af sund energi! Gå på opdagelse i Kikkomans opskrifter, og find inspiration til eksempelvis en lækker broccolipesto eller en portion broccoli med pinjekerner, så du kan forkæle både ganen og dit immunforsvar.

Gulerødder – et farvestrålende multitalent

Gulerødder er en sand nydelse på alle tider af året. Om sommeren er det oplagt at lave en frisk salat af revne gulerødder eller at skære dem i skiver eller strimler og lægge dem på grillen. Og de orangerøde rødder er guf for øjet – i dobbelt betydning: 100 g gulerødder dækker det daglige behov for A-vitaminer, som er vigtige for synet og immunforsvaret. Desuden er rødderne rige på C- og E-vitamin, og de indeholder tilmed forskellige B-vitaminer samt kalium og calcium. Kort sagt, gulerødder er et magisk multitalent! De kan tilberedes på mange forskellige måder, så lad dig inspirere af Kikkomans opskrifter til nye spændende retter – naturligvis med en af vores lækre sojasaucer.

Kikkomans tip: Grøntsager med umami

Et par stænk naturligt brygget sojasauce er nok til at give alle mulige grøntsager en kraftig og fyldig umami-smag. Ønsker du at tilberede dine sunde og lækre sommerretter uden gluten eller med mindre salt? Det er ikke noget problem! Så vælger du bare Kikkomans Tamari glutenfri sojasauce eller naturligt brygget sojasauce med 43% mindre salt.

Når du gerne vil have en let marinade ved hånden, når der skal grilles, anbefaler vi vores Teriyaki marinader: Kikkoman Teriyaki sauce med ristet hvidløg og Kikkoman Teriyaki sauce med ristet sesam giver både kød og grøntsager en fantastisk kraftig og fyldig smag, uden at der skal masser af olie til. Prøv selv – du vil elske dem!

Inspiration til opskriften

Gå ikke glip af noget lækkert!

Tilmeld dig og få regelmæssigt tilsendt lækker inspiration!
Alle obligatoriske felter skal udfyldes.

Jeg vil gerne informeres om tilbud og produktnyheder per e-mail. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.