Morgenmad med Kikkoman

10. April 2023

Glæden ved kulinarisk mangfoldighed

Den beroligende aroma af friskbrygget kaffe, der forsøder vores morgener, det varme, luftige brød, der bliver taget direkte ud af ovnen, og den lækre honning, hentet direkte fra havens egne bier – det er et scenarie, der vil få de fleste til at starte dagen med et smil. Dette, eller i hvert fald noget tilsvarende, er typisk for en husholdning i Tyskland. I andre europæiske lande ser det dog ofte meget anderledes ud. I Storbritannien er det eksempelvis meget traditionelt at starte dagen med et solidt morgenmåltid med store mængder af te, mens der i Italien ofte serveres sødt bagværk og espresso. Hvis vi ser mod Japan, vil vi se en hel anden morgenmadstradition bestående af fisk og ris. Det er noget, der for de fleste af os vil være ganske uvant. Men alle kulturer har ét til fælles – vi elsker alle forkælelse.

Det, vi den dag i dag alle tager for givet, havde en helt anden betydning for et århundrede siden. Mad var dengang til for at stille sulten. Det koncept, vi i dag kender som de forskellige landes ”nationalretter”, var helt nyt, og disse nationalretter var kun tilgængelige for borgere fra overklassen. En af grundene var, at det ganske enkelt ikke var en mulighed, man kendte til, en anden var, at helt almindelige borgere oftest ikke havde råd til at indkøbe alle de nye, specielle ingredienser. Morgenmadskulturen i Europa var præget af praktik. I Tyskland stod både mælkesuppe eller brød hyppigt på menuen, og ofte spiste man af morgenmåltidet resten af dagen. Kosten i Europa var generelt præget af middelalderlige normer, og der var kun lidt forskel på spisekulturen blandt de fattige, der udgjorde størstedelen af befolkningen. Ligesom i de fleste andre lande var bagværk såsom brød meget populært i Frankrig. Til trods for det startede de fleste deres dag med en varm skål hønsekøds- eller grøntsagsbouillon. I Norge betød det hårde og kolde klima, at der simpelthen ikke var det store udvalg for befolkningen. Det var dog væsentligt for nordmændene, at deres børn var velnærede på trods af de hårde omgivelser. Det betød, at de voksne spiste ganske simpel mad, mens børnene fik den såkaldte Oslo-morgenmad serveret i skolerne. Dette måltid bestod af fuldkornsbrød med margarine, en skive ost, et glas mælk og et halvt æble eller appelsin. Storbritannien, der alle dage har været kendt for deres solide English Breakfast, var også kendt for sin spændende madkultur. På grund af deres status som stor kolonialmagt var briterne de eneste med adgang til eksotiske ingredienser og usædvanlige krydderier. Nu til dags har resten af Europa ligeledes adgang til spændende ingredienser, hvormed der kan kreeres fantastiske kombinationer. Vi behøver ikke længere at begrænse os, vi kan lave retter fra mange forskellige kulturer eller tilmed genopfinde og kreere nye eller alternative retter.

Som følge af digitaliseringen er vores muligheder blevet udvidet, og de er blevet mere ekstreme og mere diversificeret. Grænsen til det traditionsrige bliver langsomt udvisket, især for de yngre generationer. De sociale medier følger os i alle aspekter af vores dagligdag, og indflydelsen fra madbloggere og influencers er enorm. Vi opdager og udforsker nye ideer hver eneste dag. Fra forskellige måder at spise på til fejringen af måltider – mad spiller en større rolle for vores velbefindende, end den nogensinde har gjort tidligere.

Det er grunden til, at netop morgenmad – dagens første måltid – er helt afgørende for de fleste.

Med alle de muligheder, vi har i dag, ville det være en skam ikke at fejre hver eneste morgen. Traditionel morgenmad vil altid blive ved med at være aktuelt, men flere og flere vil gerne prøve kræfter med nye retter og opskrifter. De vil opleve mere - mere variation, mere eksperimenteren. Bare mere.

Så hvorfor ikke starte med at udforske vores behov for noget nyt og anderledes med vores sojasauce? Mangfoldighed er vores passion, så vi har udviklet nye og spændende opskrifter, hvormed du give dine morgenmåltider et pift. Den populære brunch nydes over det hele, så hvad med at bruge de nye opskrifter til din næste brunch sammen med familie og venner?

Gå aldrig glip af noget igen!

Spændende information, lækre opskrifter og skønne konkurrencer
Alle obligatoriske felter skal udfyldes.

Jeg vil gerne informeres om tilbud og produktnyheder per e-mail. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Er du interesseret i spændende information, lækre opskrifter og skønne konkurrencer?

Til nyhedsbrevet