Små dumplings, der giver store smagsoplevelser

08. April 2023

Gyoza minder lidt om italienske ravioli eller tortellini, men denne type dumplings er en typisk japansk specialitet. De japanske dejpakker fyldes med friske, kraftigt krydrede råvarer som fx grøntsager, kød eller skaldyr, og der findes naturligvis også mange rent vegetariske varianter.

Lav dine egne japanske gyoza i et væld af varianter!

Gyoza serveres traditionelt med sojasauce, eddike, chiliolie eller ponzu som dip. Det er imidlertid ikke kun dejen og det varierede fyld, der gør gyoza til noget helt særligt. Det er især også tilberedningsmåden. De traditionelle japanske gyoza kan nemlig både steges, koges, dampes og frituresteges.

Dumplings med lækkert fyld er overraskende nemme at lave

Indrømmet: Det ser ikke helt enkelt ud at lave gyoza, men det er faktisk meget nemmere, end man skulle tro. Det kræver blot lidt tålmodighed og en smule fingerfærdighed. Klassiske japanske gyoza består af et tyndt lag dej, der fyldes med hakket kød, forårsløg, kål, ingefær og hvidløg. De finthakkede råvarer lægges ganske enkelt på gyoza-dejen, som så klappes sammen om fyldet og formes forsigtigt i hånden til små dejpakker. Herefter bliver de små dumplings først svitset et kort øjeblik, derefter dampet, koges eller sprød dybstegt og – og klar til servering!

Grundlaget for vellykkede gyoza er den særlige dej

Den rigtige dej er den vigtigste forudsætning for vellykkede hjemmelavede gyoza. Dejen laves af hvedestivelse, kartoffel-/majsmel, sukker, salt, varmt vand og olie. I denne video kan du se, hvad du skal være opmærksom på, når du blander råvarerne sammen. Selvfølgelig kan du også bare bruge færdiglavet gyozadej, som fås i velassorterede supermarkeder eller asiatiske butikker. Kikkomans gyoza-opskrifter lykkes garanteret med begge dejvarianter.

Hvilke dips passer bedst til japanske gyoza?

En kraftigt krydret dip er helt uundværlig som tilbehør til de japanske dumpling-specialiteter. Som dyppelse bruger man i Japan traditionelt sojasauce, eddike og chiliolie, men gyoza smager også fantastisk med en hjemmelavet dip af mayonnaise, Kikkoman naturligt brygget sojasauce og tahin (ristet sesampasta). Du kan også lynhurtigt fremtrylle spændende og lækre dips baseret på yoghurt. Eller du kan vælge den nemmeste løsning og servere dine gyoza med en af Kikkomans Ponzu saucer, som fås i tre forskellige smagsvarianter: citrus, appelsin og chili. Ponzu er nemlig ideel som dip til gyoza i alle afskygninger!

Appetitlige som forret, spændende som tilbehør og lækre som let hovedret

Gyoza er små himmerigsmundfulde og velegnede til mange forskellige lejligheder og menuer. Som forret pirrer de smagssanserne og passer samtidig perfekt til stort set alle menusammensætninger. I Japan serveres gyoza ofte som tilbehør til en klar ramen eller nudelsuppe. Men de er også utroligt populære som hovedret, hvor der så ofte serveres mange forskellige varianter.

I Kina er dumplings – de såkaldte jiaozi – en af de klassiske retter til festlighederne omkring den kinesiske nytårsfest. De fyldte hapsere symboliserer velstand og sammenhold. Og det kan man tydeligt smage!

Stegte gyoza – en japansk klassiker

Spidskål, hakkekød, forårsløg, hvidløg og ingefær udgør fyldet i disse stegte gyoza, der kan få enhver gourmets tænder til at løbe i vand. De friske råvarer krydres ganske enkelt med Kikkoman naturligt brygget sojasauce, hvorefter fyldet ”pakkes ind” i gyozadej til små dumplings, som steges på en pande, til de er gyldne og sprøde. Resultatet er lækkert krydrede gyoza med karakteristisk ristet smag. Så mangler der kun en passende dip, enten med et stærkt pift i form af chiliolie og eddike, en lidt mildere udgave på mayonnaisebasis med sesampasta og honning eller ganske enkelt Kikkoman Ponzu citrus sojasauce – så kan der tages for sig af godterne!

Siu mai – små japanske dejposer med kødfyld

Siu mai er en lidt anden form for dumplins og et alternativ til gyoza. Både dejen og formen er lidt anderledes, for siu mai udføres som små fyldte ”sække”, der minder om smukke blomsterhoveder. De japanske siu mai fyldes med friske råvarer som fx kød, shiitakesvampe og ærter – naturligvis smagt godt til med Kikkoman sojasauce. En enkelt grønært som pynt fuldender det blomsteragtige udseende! Som dip er en blanding af sojasauce og sennep perfekt. Velbekomme!

Tilbehør eller hovedret: Hvor mange gyoza skal der til?

I Japan serveres gyoza ofte som tilbehør til en klar ramen eller nudelsuppe. Her er det nok med ca. 10 stk. pr. person. Hvis de små lækkerbiskner skal gøre det ud for en hovedret, skal du beregne mindst 15 stk. pr. person.

Gå ikke glip af noget lækkert!

Tilmeld dig og få regelmæssigt tilsendt lækker inspiration!
Alle obligatoriske felter skal udfyldes.

Jeg vil gerne informeres om tilbud og produktnyheder per e-mail. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.