Påske og forårskøkken med Kikkoman

Påske og forårskøkken med Kikkoman

Fra morgen til aften: Japanerne bruger sojasauce som alsidigt krydderi til stort set alle dagens retter – hele året rundt. Lige fra morgenmaden til dagens sidste måltid finder man altid en flaske sojasauce på bordet. For hvad enten der serveres kød, fjerkræ, fisk eller grøntsager, kraftige og pikante hovedretter eller søde desserter: Sojasauce er et kulinarisk multitalent, der tilfører enhver form for mad en femte smagsdimension, den såkaldte Umami.

Vidste du, at sojasauce også er særdeles velegnet til æggeretter? I det japanske køkken findes der mange forskellige retter af eller med æg, som først får deres lækre pikante og krydrede smag, når der tilsættes sojasauce.

Så hvorfor ikke selv prøve at integrere vores naturligt bryggede sojasauce i din daglige kost? Du vil hurtigt forstå, hvorfor det ikke kun er japanerne, der er så vilde med den enestående kraftige og fyldige smag! En ekstra sidegevinst: Ved at erstatte de almindelige fede og kalorierige saucer med Kikkoman sojasauce kan du samtidig gøre din kost meget sundere. Prøv det – du vil elske det!

Æg i alle afskygninger

Har du prøvet at krydre dine morgenæg med sojasauce i stedet for at komme salt på? Sojasauce passer fremragende til alle mulige æggeretter. For at give dig et par gode eksempler har Kikkoman samlet en række opskrifter på påske- og forårsretter med æg i hovedrollen:

Saftigt påskebrød

Påskebrød har en lang tradition næsten overalt i Europa, selvom udseendet kan variere meget fra land til land og fra egn til egn. Nogle steder er den klassiske udgave et rundt brød med lækkert saftigt fyld i form af frugter som for eksempel abrikoser, rosiner eller tranebær. Andre steder fletter man et aflangt brød af gærdej eller en krans, som drysses med høvlede mandler.

Fælles for alle varianterne er, at påskebrød som regel er søde og bagt af luftig gærdej.

Gærdej med Kikkoman sojasauce

Ingredienser:

20 g frisk gær, 80 g sukker, 600 g mel, 250 ml lunken mælk, 2 æggeblommer, 100 g blødt smør eller margarine, 6 spsk. sojasauce

Tilberedning:

Smuldr gæren, og drys 20 g sukker over. Rør gær og sukker sammen til en jævn blanding, og lad blandingen trække i ca. to minutter. Kom melet i en skål, og lav en fordybning i midten. Kom mælken, resten af sukkeret, gær-sukker-blandingen og æggeblommerne i fordybningen. Tilsæt også smør og sojasauce, og rør det hele sammen til en glat dej med en håndmikser med dejkroge. Dæk skålen til, og stil dejen til hævning i 30-40 minutter på et lunt sted. Ælt dejen igennem igen, før den videreforarbejdes efter ønske afhængigt af opskriften.

Flere opskrifter på spændende forårsretter

Er du på udkig efter andre festlige retter til påskedagene? Eller opskrifter på lette og lækre forårsretter, der overbeviser med masser af umami? Så gå på opdagelse i vores opskriftssamling!