Kinesiske opskrifter: sådan laver du kinesisk mad
26. Januar 2024
Mange af retterne til denne festtid har en helt speciel, symbolsk betydning. Fisk og rejer er for eksempel et symbol på held og succes; jiaozi, kou rou og forårsruller repræsenterer velstand; kødboller og søde risbolde symboliserer familiens nærhed, og nudler repræsenterer et langt liv. Den kinesiske nytårsmad er et godt sted at hente inspiration, da det kinesiske køkken indeholder så mange variationer – ikke kun til nytår.
Hvilke retter er typisk kinesiske?
Der findes ikke en enkelt fællesnævner for det kinesiske køkken, men derimod mange forskellige stilarter. Mangfoldigheden i de kinesiske retter og tilberedningen af disse er lige så stor som selve landet – det er formet af geografiske og klimamæssige forskelle. På baggrund af dette vil vi gerne præsentere fire regionale madlavningsretninger:
Shandong
Det populære Shandong-køkken fra landets nordøstlige del gør især brug af stegte og braiserede retter og supper. Da Shandong ligger langs Den Gule Flod, er fisk og skaldyr såsom muslinger og abalone en helt essentiel del af madlavningen. Baglandet er kendt for sine kornprodukter, hvidløg, løg, aubergine og pak choi. Denne regions Lu-køkken anses som det kejserlige hofs kulinariske basis.
Sichuan
Det subtropiske klima og den frodige jord skaber de helt ideelle betingelser for helårslandbrug, og her dyrkes ris, majs, soja og te. I denne region, der er kendt for det berømte sichuanpeber, bruges der også ofte ingefær, hvidløg og chili som krydderier, og det bliver nemt stærkt! Ser man bort fra syltede grøntsager, ligger kød øverst på listen over spiste madvarer i Sichuan – højere end i andre regioner i landet.
Guangdong
Det kantonesiske køkken fra Guangdong er kendt for sine milde saucer, som varierer fra hoisin- eller østerssauce til sur-sødsauce og blommesaucer. Krydderier bliver brugt nænsomt, og tilberedningsmetoderne er skånsomme. Madlavningen er påvirket af mange andre kinesiske provinser, hvilket gør maden særdeles alsidig. Regionale råvarer som kartofler, sojabønner og forårsløg finder ofte vej til køkkenet og lander i wokken sammen med forskelligt kød. På grund af den nære beliggenhed til kysten indgår fisk også som en fast bestanddel i madlavningen.
I denne region serveres der også kød, der typisk ikke bliver serveret i Europa.
Huaiyang
Den østlige kinesiske provins Jiangsu ved Det Gule Hav er hjemstedet for Huaiyang-køkkenet. Lette supper og stegte ris med grøntsager og rejer er en fast del af madlavningen. Den er kendetegnet ved friske retter, der ofte har en let sødlig smag. Fisk, fjerkræ, spinat og bambusskud er også populære. Nogle af de mere klassiske retter er løvehoveder (kødboller med krabbekød) og lotusrod fyldt med sticky rice.
Kinesiske klassikere, du bør kende
Mange lande har retter på deres nationale menukort, der er særligt kendte eller populære i andre lande. Når det kommer til kinesisk mad, vil mange folk automatisk tænke på jiaozi, de lækre fyldte dumplings, mapo tofu med hakket kød og sichuanpeber, og dim sum, som er små delikatesser fra bambusdamperen. Selvfølgelig hører pekingand og pekingsuppe også til på listen over klassikere.
Typiske ingredienser i det kinesiske køkken
Ingredienserne i det kinesiske køkken er lige så alsidige som smagene og det vil være umuligt at opremse dem alle. Der er dog en række ingredienser, som alle dem, der elsker kinesisk mad, ikke kan undvære:
Basmatiris
Disse hvide, slanke, langkornede ris dyrkes ved foden af Himalaya. De anses for at være særligt fine og er for mange en favorit på grund af deres helt unikke smag. Det giver kun mening, når man finder ud af, at basmati betyder ”den duftende”.
Mien-nudler
Kinesiske nudler siges at være de ældste i verden. Dette gælder også for mien-nudler, der er en helt essentiel ingrediens i mange asiatiske retter. Hvedenudlerne kan anvendes på mange forskellige måder og er perfekte i supper eller lynstegte retter.
Sojasauce
Sojasauce er det vigtigste krydderi i det asiatiske køkken – både under madlavningen og som krydderi på bordet. Vand, sojabønner, hvede og salt – det er alt, der skal til for at brygge vores Kikkoman sojasauce. Den fyldige smag giver et ekstra pift til enhver ret.
Sichuanpeber
Det kendte krydderi fra Sichuan, området med de fire floder, er faktisk blomsterknopper fra en citrusplante. Frøkapslerne bruges ligesom peberkorn og giver en aromatisk, prikkende og krydret styrke til retter.
Shaoxing risvin
Smagsmæssigt minder Shaoxing risvin lidt om en sherry. Den bliver ofte nydt varm som aperitif om vinteren. Derudover anvendes den som smagsgiver i det kinesiske køkken og bruges ligeledes som marinade til kød.
Kinesiske opskrifter for begyndere
Hvis du elsker det asiatiske køkken, men ikke har tid til at kreere omfangsrige retter eller tør kaste dig ud i dem, så har vi løsningen! Der findes nemlig masser af lækre kinesiske opskrifter, der er hurtige og nemme at lave. Vi har sammensat en række ideer til dig!
Nyfortolkning af kinesiske retter
De klassiske retter i det kinesiske køkken er lækre. Men hvad med at tilføre lidt fornyelse til din tallerken med nye fortolkninger af retterne? Lad dig inspirere af vores forslag eller prøv at være kreativ med opskrifterne på egen hånd. Velbekomme!