
Kikkomans designerflaske: en ægte designklassiker
Formfuldendt og praktisk – et blikfang på ethvert bord
"Design er kilden til et bedre liv." Det er mottoet for den japanske industrielle designer Kenji Ekuan, der i høj grad har præget det japanske emballage- og logodesign gennem tiderne. Et af hans mest kendte designikoner er den formfuldendte dispenserflaske, som han udviklede til Kikkoman naturligt bryggede sojasauce helt tilbage i 1961. I årenes løb er den populære designerflaske blevet til et unikt kendetegn for Kikkoman sojasauce. Flasken vandt blandt andet i 2003 den prestigefyldte Lucky Strike Designer Award og har i mange år været en fast del af udstillingen på Museum of Modern Art i New York og Design Zentrum Nordrhein-Westfalen i Tyskland. Og samtidig er den legendariske dispenserflaske også praktisk!
En fryd for øjet og ganen
Silhuettens smukt svungne linjer og den enkle påskrift giver flasken et stilrent, elegant og moderne look og gør den iøjnefaldende i al sin enkelhed. Den trendy designerflaske pynter i dag på borde overalt i verden – såvel på restauranter som i køkkenet og spisestuen i mange hjem. Dispenserflaskens gennemtænkte design gør det nemt at dosere sojasaucen helt uden at dryppe eller plette – også når man kun skal bruge nogle få dråber eller stænk. Det gør den formfuldendte flaske særdeles nyttig og funktionel i køkkenet, og den er mindst lige så praktisk og samtidig dekorativ på et veldækket bord. Takket være skruelåget og det førsteklasses materiale, der tåler opvaskemaskine, kan designerflasken bruges igen og igen. Den kan nemlig ganske enkelt genopfyldes med Kikkoman naturligt brygget sojasauce fra en almindelig flaske.