Rispapir på en ny måde – delikat, sprødt og alsidigt
12. februar 2026

Hvad er rispapir?
Rispapir stammer fra det sydøstlige Asien og spiller en central rolle i det vietnamesiske køkken, hvor det primært bruges til at pakke en bred vifte af ingredienser ind.
Som navnet antyder, består rispapir primært af rismel blandet med vand, salt og normalvis også tapiokastivelse for ekstra elasticitet.
Dejen bliver først dampet og derefter rullet ud, til den er papirtynd. Derefter bliver den tørret på vævet bambus i sin særegne runde eller firkantede form. Dette er hvad der skaber det karakteristiske diamantmønster. Det færdige rispapir er skrøbeligt, gennemsigtigt, glutenfrit, vegansk og helt smagsneutralt.
Netop denne neutrale smag gør den helt perfekt som basis for en række traditionelle opskrifter samt kreative nye retter, fra klassisk streetfood til vegansk baconalternativ.
Så lad os starte. Tilberedningen er simpel – du har blot brug for et par basisprincipper for at komme i gang.
Hvordan tilberedes rispapir på den rigtige måde?
Uanset om du laver sommerruller som en frisk, let snack, eller forårsruller i en sprød, stegt udgave, så er rispapir klassikeren i forhold til indpakning af ingredienserne. De tørre ark bliver lagt i blød for at gøre dem smidige. Det er vigtigt, at alle ingredienser er klargjorte, og inden for rækkevidde, så rispapiret kan forarbejdes, mens det har den rette tekstur. Særligt i professionelle køkkener er det vigtigt at sørge for en god arbejdsmetodik, da det sørger for en ren mise en place.
Rispapir bruges traditionelt på to måder:

- Sommerruller: Stammer oprindeligt fra Vietnam, og fås i utallige varianter. Fyldet indeholder typisk fine risnudler, friske krydderurter såsom mynte, koriander eller thaibasilikum, sprød salat og rejer eller tyndtskåret svinekød. Hvis du ønsker en kødfri udgave, kan der bruges let pandestegt tofu i stedet for. Resultatet er frisk og let med en afbalanceret smag, hvilket gør rullerne perfekt til varme dage. En hurtig dip lavet af Kikkoman sojasauce, limesaft og et stænk sesamolie sørger for at runde smagen af.

- Forårsruller: Forårsruller kommer fra den samme kulinariske familie som sommerruller, men tilberedes på en anderledes måde. I stedet for at blive serveret friske, bliver de dybstegt, indtil de er sprøde og gyldne. Fyldet består oftest af svinekød, glasnudler, svampe, gulerødder og krydderier såsom hvidløg, peber og fiskesauce. Efter stegningen kan forårsrullerne glaseres med Kikkoman teriyaki marinade, som giver dem en sød og krydret smagsnote.
Hvor lang tid skal rispapiret ligge i blød?
Når du lægger rispapir i blød, så husk på, at lidt vand er rigeligt. Fordi papiret er så tyndt, er et par sekunder i lunkent vand rigeligt – rispapiret vil fortsætte med at blive mere elastisk også når det er kommet op af vandet. En flad tallerken, der er bred nok til, at hele arket med rispapiret kan lægges kort i blød fungerer allerbedst. Og vær ikke bekymret: selv hvis arket føles lidt stift i starten, vil det efter et par sekunder på køkkenbordet være klar til at blive rullet sammen.
Vores tip:
arbejd med let fugtige hænder, og læg rispapiret på en glat, ren overflade. Anret de tilberedte ingredienser ovenpå, mens rispapiret stadig blødgøres på bordet for at bibeholde en smidig arbejdsprocedure.
Rispapir med et tvist - opskriftsidéer

Rispapir er en sand allrounder. Takket være dets neutrale smag og alsidige tekstur, er det perfekt til kreative og moderne fortolkninger.
- Tteokbokki af rispapir: Koreanske riskager er overraskende nemme at tilberede med rullet rispapir. Læg flere lag i blød, læg dem oven på hinanden, rul dem sammen og læg dem kort i varmt vand, indtil din base er klar. En krydret sauce lavet af gochujang, hvidløg og Kikkoman sojasauce, fremhæver den karakteristiske søde og krydrede smag på perfekt vis.
- Baconalternativ: Rispapir fungerer godt i veganske retter. “Bacon” af rispapir er tilmed nemt at tilberede: Skær blot tørt rispapir i strimler, og vend dem i en marinade af Kikkoman sojasauce, ahornsirup, røget salt og paprikapulver. Bag kort strimlerne i en ovn, og du får et overraskende sprødt og aromatisk alternativ til bacon, der er perfekt som topping i bowls eller i sandwiches.
- Chips af rispapir: Et kreativt snackalternativ. Skær tørt rispapir i mundrette stykker, og dybsteg dem i varm olie i få sekunder. De vil under stegningen puffe op. Krydr dem derefter let med salt og rund dem af med et stænk Kikkoman ponzu citrus sojasauce for at give dem en subtil syrlighed og friskhed.
- Dumplings af rispapir: Fyld det blødgjorte rispapir med fyld efter eget valg, fold kanterne sammen og form dem til små pakker. Enten dampes de forsigtigt eller steges helt gyldensprøde på en pande, alt efter hvad du foretrækker. Rund dem af med Kikkoman teriyaki glaze, for at give dem et let sødt, krydret umamipift.
Ingen rispapir uden dip—det perfekte match

Dips er noget af det vigtigste ved enhver ret med rispapir – uanset om det er en krydret, syrlig eller let sød dip. De sørger for smag til det ellers neutrale rispapir, og giver ekstra smag til fyldet. Her er et par klassiske idéer, der nemt kan piftes op:
- Peanutdip: cremet og nøddeagtig og perfekt til sommerruller. Bland peanutbutter, Kikkoman sojasauce, limesaft, hvidløg og en smule chili. Hvis du ønsker et mere cremet resultat, kan du gøre dippen lidt mere flydende ved at tilsætte kokosmælk eller en plantebaseret drik.
- Soja- & limedip: en klassiker til friske sommerruller. Bland ganske enkelt Kikkoman sojasauce, limesaft, riseddike, honning og frisk koriander. Dippen er en perfekt blanding af sødme, syrlighed og umami.
- Fiskesaucedip: denne dip er til dem, der elsker traditionelle smage. Fiskesauce, riseddike, sukker, chili og hvidløg—rundet af med et par dråber Kikkoman sojasauce for ekstra dybde i smagen.
- Sesamdip: færdige saucer såsom Kikkoman sesamsauce fungerer godt med både friske og dybstegte ruller. Den sørger for en behagelig sød-sur-smag og en diskret krydret smagsnote.
Konklusion
Rispapir er mere end blot fundamentet for sommerruller. I moderne professionelle køkkener bruges rispapir blandt andet på grund af sin alsidighed, efficiens og nemme brug.
Uanset om det laves til klassiske vietnamesiske ruller eller om det fortolkes på moderne vis, så kan det rette fyld og helt rigtige dip gøre rispapir til en sand kulinarisk oplevelse.
Og med de rigtige Kikkoman saucer—fra sojasauce og ponzu til teriyaki – kan enhver smag intensiveres ligesom man ønsker. Resultatet er retter, der sørger for variation og kreativitet på menukortet.






