Nyd et hyggeligt måltid sammen – hotpot i stedet for raclette

Historien bag hotpots: en tradition, der samler mennesker

Hotpot, også kendt som ildgryde, stammer fra Kina, hvor retten er blevet spist i over 1.000 år. Det var oprindeligt et varmende måltid for arbejdere eller rejsende i løbet af de kolde vintermåneder. Men over tid er retten blevet populær i hele Asien. Her har hvert land og hver region etableret sin helt egen udgave med særlige ingredienser og metoder:

• Kina: Den ældste udgave af en hotpot stammer fra Mongoliet, hvor nomader tilberedte kød og grøntsager i gryder over åben ild. I dag er den mest velkendte udgave den såkaldte Sichuan hotpot, der er kendt for sin kraftige bouillon med chili og sichuanpeber. 
• Japan: I Japan kaldes hotpot-retter generelt for “nabe”. Shabu-shabu er en af de mest kendte slags ved siden af sukiyaki—en sød-salt udgave med tyndskåret kød i en sojabaseret bouillon. Der findes dog også mange regionale udgaver af nabe, der alle tilberedes med forskellige ingredienser og metoder:
  • Yose-nabe: En alsidig hotpot, der ofte kombinerer skaldyr, kød og grøntsager alt efter regionen.
    Chanko-nabe: En fyldig gryderet med masser af protein i form af kylling, tofu og grøntsager. Retten er særlig populær blandt sumobrydere.
  • Miso nabe: En misobaseret bouillon, der giver en særlig kraftig smag.
    Kimchi-nabe: En koreansk-inspireret fusionsret, hvor kimchi og stærke krydderier skaber en intens varme.
• Korea: Den koreanske hotpot Jeongol tilberedes ofte med skaldyr og en kraftig bouillon, og hertil serveres kimchi.
• Vietnam: Den vietnamesiske hotpot Lẩu (udtalt “lao”) tilberedes med friske krydderurter, tamarinde og en let bouillon. Det er et forfriskende alternativ til de tungere varianter.

Én ting har disse forskellige hotpot-udgaver dog til fælles: De samler mennesker omkring bordet. Her deles, der eksperimenteres, og man hygger sig i hinandens selskab.

Retten hotpot og dens europæiske slægtninge

European food culture naturally also includes dishes that are closely related to hotpots. This shows once again that the idea of cooking and preparing food together at the table is widespread throughout the world—though ingredients and customs vary:

• Fondue: Swiss cheese fondue is a classic example of sociable dining. Instead of broth, melted cheese is used for dipping chunks of bread. Fondue Bourguignonne, on the other hand, where meat is cooked in hot oil, comes even closer to the hotpot principle.
• Raclette: While there’s no broth involved here, the sharing aspect and interactive nature—melting cheese, arranging potatoes and side dishes in small pans—are very similar to the hotpot experience.
• Stew: There are numerous one-pot traditions in European cuisine, from French pot-au-feu to British dishes such as Lancashire hotpot. Like other hotpots, these dishes centre around meat, vegetables and broth. However, they are fully cooked before serving and plated individually.

The main difference between hotpots and these European varieties is interactivity. While fondue and raclette contain individual elements, hotpots offer far greater variety and give guests more freedom in preparing their food.

Koreansk BBQ som endnu et alternativ til fællesspisning

Hotpot er ikke det eneste koncept fra Asien, hvor fællesspisning står i fokus. Et yderligere eksempel er koreansk BBQ, hvor både kød, grøntsager og skaldyr grilles direkte ved bordet på en grill, der er nedsænket i bordpladen. Denne trend er ligeledes på fremgang i europæiske restauranter. 

Som ved den asiatiske hotpot er interaktionen også her i fokus: Hver person tilbereder sin mad individuelt, mens man tilbringer tid sammen. Koreansk BBQ lægger dog mere vægt på de ristede smagsnoter og sprøde teksturer, mens hotpots med sin kombination af bouillon og friske ingredienser giver en mere saftig, aromatisk smagsoplevelse. 

Disse fællestræk viser dog, hvor alsidig den asiatiske madkultur er, og hvorledes den sagtens kan være et alternativ til traditionelle retter som raclette eller fondue i europæiske restauranter.

Hvad er det, der gør hotpot så særlig?

Den asiatiske hotpot er mere end blot et måltid til deling – så snart man sidder sammen med de helt rigtige omkring sig, kan aftenen blive nærmest magisk:

1. Individuel mangfoldighed: Gæsterne bestemmer selv, hvad og hvordan de gerne vil spise. Der kan vælges, om det er  kød, grøntsager, tofu eller skaldyr, man gerne vil tilberede i bouillonen. 
2. Interaktiv tilberedning: I modsætning til klassiske retter, der serveres a la carte ved bordet, er alle deltagere aktive i tilberedningen af deres hotpot. Der opstår en følelse af fællesskab, der ofte rækker ud over det at spise sammen.   
3. Smagsintensitet: De bouilloner, der starter ud som klare eller let krydrede, vil i løbet af tilberedningen udvikle mere og mere smag – det er dermed en kulinarisk oplevelse, der er i konstant udvikling. Bouillonen bliver særlig lækker, hvis den forfines med lidt Kikkoman sojasauce. 
4. Forskellige typer bouillon: Mild, stærk, fuld af smag, stærk eller aromatisk – hver hotpot-bouillon har sin helt egen fortælling. Det er særligt populært med todelte gryder, så man kan nyde to forskellige bouilloner på samme tid (f.eks. mild og stærk).
5. Regionalitet og årstidens råvarer: Hotpot kan nemt tilpasses lokale grøntsager og årstidens råvarer. Således bliver den asiatiske klassiker til en ret, der kan nydes på hele kloden.

Hvordan kan hotpots implementeres i restauranter?

Selvom hotpots er dybt forankrede i asiatisk madkultur, kan de nemt integreres i europæiske restauranter. Sådan kommer du bedst i gang: 

• Udstyr: Elektriske hotpot-gryder eller mobile induktionsplader sørger for, at gæsterne kan tilberede deres mad direkte ved bordet. I Asien vil der ofte være indbygget et gasblus direkte i bordpladen, hvilket forenkler tilberedningen.

• Ingredienser: Fokuser på høj kvalitet og friske råvarer.  Suppler udvalget af bouilloner og dips med autentiske smage, såsom Kikkoman sojasauce, der er den perfekte basis for dips eller bouilloner takket være sin naturlige fermentering. Populære muligheder omfatter:
  • Kød: Tyndskåret oksekød, kylling, svinekød eller lammekød.
  • Fisk og skaldyr: Rejer, muslinger, blæksprutte, fiskefilet.
  • Vegetariske ingredienser: Tofu, glasnudler, svampe, pak choi, lotusrod, vandspinat.
  • Dips: Kikkoman sojasaucer, Kikkoman sesamsauce eller Kikkoman ponzu citrus sojasauce giver retten den perfekte finish.
• Bouilloner: Udover de asiatiske bouilloner kan du også eksperimentere med andre slags, såsom en krydret tomatbouillon eller en grøntsagsbouillon blandet med mælk eller et mælkealternativ. 
• Fleksibilitet: Tilbyd en hotpot som en specialret i de kolde måneder eller til grupper – retten er perfekt til julefester, familiefester eller gruppeoplevelser.

Hotpot som bro mellem kulturer

Retten hotpot er mere end blot en forbigående madtrend; det er et symbol på tradition, hygge og nydelse. Dens lighed med europæiske klassikere,  såsom fondue og gryderetter, gør den til en ret, der vækker genklang hos mange gæster, samtidig med at de asiatiske smage åbner op for nye smagsoplevelser. 

Med en hotpot på menukortet lukker du den asiatiske madkultur ind i din restaurant – og giver dine gæster en enestående mulighed for at tilbringe tid sammen og afprøve noget nyt. Hotpot er mere end blot et måltid – det er en oplevelse, der skaber sammenhold.