Bæredygtighed hos Kikkoman

Som en virksomhed med en lang tradition og som producent af et klassisk produkt, der benyttes af professionelle og hobbykokke i hele verden, er bæredygtighed særligt vigtigt for os. 
Her kan du læse nærmere om, hvad det helt konkret betyder, og hvilke målsætninger vi har sat os selv.

Nettonul inden 2050

På vores rejse mod nettonul i forhold til CO2-udledning har vi sat os en målsætning om at reducere vores globale drivhusgasudledning med over 50 % og vores vandforbrug per produktionsenhed med mere end 30 % inden 2030. Vi sigter også mod en genbrugsrate på 100 %.I samråd med Science Based Targets Initiative (SBTi) stræber vi også mod andre mål for et mere bæredygtigt virke. 
I den forbindelse er transparens særligt vigtigt for os. Derfor kan du finde vores rapporter på CDP-platformen, hvor du kan læse, hvordan vi har opnået en A-bedømmelse inden for bæredygtighed og en A-bedømmelse for vandsikkerhed.

Bæredygtige råmaterialer og korte afstande

Vi ønsker, at vores produkter er friske og ikke er blevet transporteret gennem hele verden, før de lander i køkkenerne over hele verden. Derfor har vi, udover vores produktionssted i Japan, også et produktionssted i Holland samt et tørreanlæg i Tyskland. Vi driver også to yderligere anlæg i Wisconsin og Californien i USA. 

Hvor det er muligt, indkøber vi ingredienserne lokalt til hvert produktionssted. Til vores europæiske produktion indkøber vi for eksempel 100% af vores hvede fra Tyskland. Vand og salt stammer fra Holland, og de europæiske sojabønner suppleres med forsyninger fra USA, Canada og Brasilien. Vi sikrer en bæredygtig og ansvarsbevidst dyrkning af soja i henhold til vores ProTerra-certifikat. Vi bestræber os også på, at ingen fødevarer går til spilde i vores produktionsproces.

Bæredygtige produktionsfaciliteter

Siden 2001 har vi kontinuerligt reduceret vores forbrug af elektricitet, gas og vand på de europæiske produktionssteder. Samtidig med dette har vi forhøjet vores produktionsvolumen. I dag får vi 100 % af vores elektricitet fra bæredygtige energikilder (vind- og solenergi) og vi anvender vand fra lokale vandværker. 
Ved produktionen af sojasauce opstår der et biprodukt, som vi ligeledes anvender. Det drejer sig om sojakager (et fast reststof), der anvendes som værdifuldt og proteinrigt dyrefoder. Vores indpakningsmateriale og paller bliver genbrugt og i USA bruges resterne af vores saltlage endda til at afise veje!

Fair betingelser for alle

Vi sørger for retfærdige og stabile arbejdsforhold både på vores egne produktionssteder og kræver det samme af vores partnere og leverandører. I 2001 blev Kikkoman Group den første japanske virksomhed, der underskrev United Nations Global Compact (UNGC). Disse internationale retningslinjer for bæredygtig virksomhedsudvikling forpligter os og vores partnere til at opretholde en høj standard i forhold til kvalitet, forsyningssikkerhed, menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljøforanstaltninger og forretningsudvikling.
Fordi bæredygtighed for os også omfatter en fair og respektfuld behandling af mennesker, får vi regelmæssigt foretaget audits af Sedex Members Ethical Trade Audit (SMETA) for at vurdere vores arbejdsforhold, sikkerhed, hygiejne og miljøledelse. SMETA er et af de mest udbredte auditkoncepter til evaluering af bæredygtig og etisk adfærd i virksomheder verden over.

Tag kontakt til os!

Har du spørgsmål vedrørende vores produkter, hvor man kan købe dem eller vil du gerne vide mere om Kikkoman? Så tag endelig kontakt til os!

Entry required or incorrect. Please correct.
Entry required or incorrect. Please correct.
Please enter your country.
Please enter a valid E-Mail address.
Please enter a message.

* påkrævet felt

Vær opmærksom på databeskyttelseserklæringen. Du kan finde yderligere forretningsmæssige oplysninger i kolofonen under Impressum.