
Så er det tid til temaki-fest!
Temaki-sushi er en af de nemmeste former for sushi. Direkte oversat betyder det japanske ord temaki ”håndrullet”, og som navnet siger, kræver det ingen bambusmåtte at lave dem. Noripladerne rulles nemlig bare sammen i hånden til en slags kræmmerhus.
Man starter med at lægge sit yndlingsfyld på en noriplade – det kan varieres efter smag og behag, kun fantasien sætter grænsen: ris, fisk, skaldyr, fjerkræ, kød og grøntsager som for eksempel agurk, peberfrugter, forårsløg eller gulerødder. I stedet for noriplader kan man også bruge tortillapandekager, tacos, rispapir, salatblade, æggeomelet, wontonplader, gyoza skins eller brød som wrap, der bare formes til ruller med hænderne.
Som prikken over i’et skal der naturligvis også en lækker sauce eller dip til for at give temaki’en den helt rigtige smag. Til pensling kan man blandt andet bruge wasabi, mayonnaise eller ketchup. Og som dip er saucerne fra Kikkoman det perfekte valg til enhver form for temaki – hvad enten det er naturligt brygget sojasauce, en Ponzu sauce eller en Teriyaki sauce. Temaki-sushi er som skabt til hyggelige måltider med hele familien, da både børn og voksne selv kan rulle deres egne temaki med det foretrukne fyld.
Så nemt er det at lave temaki
Temaki er det oplagte valg til en hyggelig aften med vennerne – ikke mindst fordi de lækre håndruller byder på så mange muligheder og noget for enhver smag. Du stiller bare forskelligt fyld på bordet, så hver især kan tage for sig af retterne. Gæsterne sætter selv deres wrap og fyld sammen efter smag og behag – velbekomme! Du kan naturligvis også vælge et særligt tema og lægge hovedvægten på bestemte ingredienser. Kikkoman har samlet nogle forskellige idéer:
TEMAKI med nori-tangplader
TEMAKI med grøntsager
TEMAKI med tortillas
TEMAKI med pandekager eller brød
TEMAKI med æggeomelet
TEMAKI med wontonplader/gyoza skins
Du kan læse meget mere om TEMAKI her.
Temaki, nigiri eller maki – sushi er ikke bare sushi! Det populære japanske bud på fingermad findes i mange forskellige former og udførelser. Den mest kendte er maki-sushi, hvilket oversat betyder ”rullet sushi”. Ved maki-sushi bliver ingredienserne, for eksempel rå laks, tunfisk, ål, omelet, syltet ræddike, agurk eller gulerod, rullet ind i en tangplade (nori) ved hjælp af en bambusmåtte. Nigiri-sushi består derimod af en lille aflang klump sushiris, som belægges med fisk eller omelet og evt. en strimmel nori for at holde sammen på tingene. Du kan blive klogere på de forskellige former for sushi her.
