Sats på sojasauce i stedet for salt

Sats på sojasauce i stedet for salt – det giver god smag!

Saltindholdet i kosten kan reduceres ved brug af sojasauce

Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at vi skal spise mindre salt. Vejledende værdi: Det daglige indtag bør ikke overskride fem gram, hvilket svarer til en strøget teskefuld. For meget salt kan nemlig øge risikoen for forhøjet blodtryk og fremskynde udviklingen af hjerte-kar-sygdomme. Vil du gerne spare på saltet uden at skulle give afkald på den fyldige, krydrede smag? Så kan du med fordel bruge naturligt brygget sojasauce fra Kikkoman! Kikkoman har gennem flere årtier undersøgt de sundhedsrelevante egenskaber ved naturligt brygget sojasauce. Resultatet er, at saltindholdet i fødevarer kan sænkes med gennemsnitligt 30 procent ved at bruge sojasauce i stedet for salt. Dette bekræftes af et studie foretaget af Wageningen UR Food & Biobased Research.*

Saltreduktion uden tab af smag

Studiet undersøgte, hvorvidt sojasauce kan bruges som erstatning for salt i salatdressinger, tomatsuppe og pandestegt kød. Således blev saltindholdet trinvist erstattet af sojasauce for at finde frem til, hvilken indflydelse denne erstatning har på smagsoplevelsen. Studiet viser, at saltindholdet i forskellige retter og opskrifter kan nedsættes, hvis der i stedet tilsættes naturligt brygget sojasauce. Ved tilsætning af sojasauce blev smagen endda bedre! Desuden kom forskerne frem til, at der er forskel på resultaterne for de testede retter: Eksempelvis kunne saltindholdet sænkes med op til 47 procent i salatdressingerne, mens den maksimale saltreduktion lå på henholdsvis 28 og 26 procent for tomatsuppe og pandestegt kød.

Hemmeligheden bag sojasauce: Umami

At bruge sojasauce i stedet for salt går ikke ud over smagen. Tværtimod, for den naturligt bryggede sojasauce fra Kikkoman giver maden en særdeles rund og fyldig smag. Men hvordan kan det være, at saltindholdet i forskellige opskrifter kan sænkes ved brug af sojasauce? Det er den fantastiske Umami i Kikkomans naturligt bryggede sojasauce, der giver maden en rund og fyldig smag. Sojasauce indeholder nemlig massevis af naturlig Umami, og Umami understøtter opfattelsen af, hvor meget maden smager af salt. Eksperternes facit er: Det afgørende er ikke saltindholdet i en ret, men derimod hvordan smagen opleves. Og Kikkoman sojasauce giver maden en kraftigere smag – med mindre salt.

Kikkoman naturligt brygget sojasauce med 43 % mindre salt

Til alle dem, der lægger vægt på en saltreduceret kost, tilbyder Kikkoman også en naturligt brygget sojasauce med 43 % mindre salt. Smagsmæssigt lever den saltreducerede sojasauce fuldt ud op til originalen. Den er selvfølgelig lige så naturligt brygget for at bevare den enestående fyldige smag. 

 

* Resultaterne af dette studie blev offentliggjort under titlen ”Optimally-accepted salt reduction across cultures“ (R. Shimojo et al.) i fagbladet „Agro Food Industry Hi Tech“, udgave 25 (3), maj/juni 2014. Du kan læse mere om studiet her.

Vidste du, at …

Kikkoman naturligt brygget sojasauce med 43 % mindre salt er det perfekte valg til sundhedsbevidste forbrugere og/eller personer, der er nødt til at skære ned på saltet. Den saltfattige udgave indeholder 43 % mindre salt end den almindelige Kikkoman naturligt brygget sojasauce, men den lever fuldt op til originalens kraftige Umami – så du kan nyde den gode og fyldige smag, der er kendetegnende for Kikkoman sojasauce, mens du samtidig sparer på saltet.