Tjek etiketten på sojasaucen

Gode friske råvarer er essentielle for at kunne tilberede lækre retter, men det er ikke mindre vigtigt, at sojasaucen er af god kvalitet. Ægte feinschmeckere kan kende en førsteklasses sojasauce på nogle få væsentlige egenskaber. Vi viser dig, hvordan du selv kan kende forskel. Du behøver blot at følge disse tips, næste gang du skal i supermarkedet. Lad det komme an på en prøve!

Allervigtigst: Kig på etiketten

Hvad skal der stå på etiketten?

  • En kort varedeklaration. Her gælder samme princip som for mange andre fødevarer: Jo kortere indholdsdeklarationen er, desto bedre! Kikkoman sojasauce indeholder fire ingredienser: sojabønner (GMO-fri), hvede, vand og salt. Mere skal der nemlig ikke til for at fremstille en førsteklasses sojasauce.
  • Betegnelsen ”naturligt brygget”. Jo længere brygningstid, desto bedre bliver sojasaucen. Hos Kikkoman varer bryggeprocessen seks måneder.
  • Ingen tilsætningsstoffer, smagsforstærkere eller konserveringsmidler. Den slags er der nemlig slet ikke behov for i en kvalitetssojasauce!
  • Ingen angivelse af genmodificerede ingredienser
  • Gode ernæringsmæssige egenskaber. Jo højere proteinindhold, desto bedre er sojasaucen. Det er nemlig proteinindholdet, der giver sojasaucen den såkaldte umami. Til orientering: Kikkoman sojasauce indeholder 10 g protein pr. 100 ml, hvilket klassificeres som ”særdeles højt”.

 

Lav en flaskehals-test!

Sluttelig kan en ”flaskehals-test” også hjælpe med at afsløre, om du står med en flaske førsteklasses sojasauce i hånden: Vend flasken langsomt op og ned. Naturligt brygget japansk sojasauce som den fra Kikkoman er kendetegnet ved en klar, nøddebrun farve og en tyndtflydende konsistens. Andre sojasaucer som for eksempel kemisk fremstillede produkter har derimod en sirupsagtig konsistens og er mørkere og mere uigennemsigtige i farven.