Del på Google+:

Risruller med kylling og porre

Ingredienser til 4 personer

pr. portion: 454 kJ / 108 kcal

  • 300 g japansk sushiris
  • 4 noriplader
  • 1 spsk. planteolie
  • 2 porrer, skåret i skiver
  • 4 kyllingebryster uden skind, skåret i tynde strimler
  • 1 stort fed hvidløg, presset
  • 6sptsk. Kikkoman Teriyaki BBQ-sauce med honning
  • 1 gulerod, skrællet og revet
  • 2 tsk. ristet sesam
  • 1 håndfuld friske spinatblade

Tilberedning

Tilberedningstid: 30 min.

Skyl sushirisen, til vandet er klart. Kom risen i en tykbundet gryde, og tilsæt 330 ml vand. Bring gryden i kog, og læg låg på. Skru ned på laveste blus, så snart vandet spilkoger, og lad risen småkoge i 12 minutter. Lad låget blive på gryden. Sluk for kogepladen, og lad risen trække videre i 10 minutter. Tag låget af, og løsn risen med en gaffel.

Mens risen koger: Varm olien op på en stor pande, og svits porrerne i 5 minutter. Tilsæt derefter kyllingekødet. Steg videre i 3 til 4 minutter. Tilsæt hvidløg og Kikkoman Teriyaki BBQ-sauce med honning, og steg videre i 2 til 3 minutter, indtil saucen er varm. Tilsæt den revne gulerod.

Fordel risen på noripladerne, og fordel spinaten og kyllinge-porre-blandingen på den ene halvdel af hver plade. Drys med sesam. Klap den anden halvdel af noripladerne hen over fyldet, og skær hver pakke i 4 stykker. Rul stykkerne sammen. Velbekomme!