Del på Google+:

Risotto à la Teriyaki

Ingredienser til 4 personer

pr. portion: 3897 kJ / 931 kcal

  • 4 kyllingebrystfileter (à ca. 150 g)
  • 6 spsk. Kikkoman Teriyaki marinade
  • 2 fed hvidløg
  • 6 spsk. olivenolie
  • 400 g risottoris
  • citrongræs (1 stilk)
  • 3 spsk. tør hvidvin
  • 1 l kraftig bouillon
  • 100 g sukkerærter
  • 2 mellemstore gulerødder
  • 1 lille dåse bambusskud (à 250 g)
  • 100 g shiitakesvampe
  • 1 mellemstor dåse majs (à 425 g)
  • 3 spsk. reven parmesan
  • 2 spsk. smør
  • 3 spsk. Kikkoman naturligt brygget sojasauce
  • peber

Tilberedning

Tilberedningstid: 1 time 15 min.
Marineringstid: 30 min.

Puds kyllingefileterne, og skær dem i tynde skiver. Hæld Teriyaki marinade over kødet, og lad det trække i marinaden i ca. 30 minutter. Pres hvidløget. Varm 3 spsk. olivenolie op i en gryde. Svits hvidløget og risene i olien, til de er klare. Skær citrongræsstilken i mindre stykker, og kom dem i gryden. Tilsæt hvidvin og bouillon, og lad risen koge i ca. 20 minutter. Skær sukkerærterne i halve og gulerødderne i skiver. Skær bambusskuddene i små stykker og shiitakesvampene i halve. Varm resten af olivenolien op på en pande, og brun kødet på alle sider. Tilsæt de klargjorte grøntsager inkl. majs, og lad dem simre med. Vend alle ingredienserne samt parmesan og smør i risottoen, og smag til med sojasauce og peber.