Del på Google+:

Pikante lammefrikadeller

Ingredienser til 4 personer

pr. portion: 1339 kJ / 320 kcal

Til frikadellerne:

  • 300 g hakket lammekød
  • 2 forårsløg
  • 50 g tørt brød eller 1 tsk. rasp
  • ½ bundt persille
  • 2 stilke mynte
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • ½ tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. Kikkoman Ponzu Chili

Til auberginerne:

  • Peber
  • 2 auberginer
  • 2 tsk. olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 2 forårsløg
  • 2 tsk. olivenolie
  • 1 tsk. spidskommenfrø
  • 1 tsk. Kikkoman Ponzu Chili

Tilberedning

Tilberedningstid: 35 min.

Tænd for ovnen. Læg auberginerne ind under grillen, og lad dem grille i 15 minutter, idet de vendes 2-3 gange. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af.

Skær auberginerne i halve, skrab kødet forsigtigt ud, og mos det med en gaffel. Tilsæt olivenolie, 2 tsk. Kikkoman Ponzu Chili og snittede forårsløg. Bland det hele sammen, fyld det i de halverede auberginer, og smag til med peber. Læg auberginerne i et ildfast fad, og hold dem varme i ovnen ved 150 °C.

Blend brødet til rasp i en foodprocessor. Hak urterne, snit forårsløgene, og kom det hele i en salatskål. Tilsæt kød, krydderier og Kikkoman Ponzu Chili, og rør ingredienserne sammen til en fars.

Form små frikadeller med hænderne (på størrelse med kastanjer). Varm olie op på en pande, og steg frikadellerne på panden i 2-3 minutter, til de bliver brune. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

Læg en halv aubergine på hver tallerken, og anret frikadellerne oven på myntebladene. Drys med stødt spidskommen.