Del på Google+:

Mini-rejepandekager

Ingredienser til 4 personer

pr. portion: 538 kJ / 128 kcal

  • 1 noriplade (tørret tang)
  • 200 g tigerrejer (White Tiger, frosne eller friske)
  • 40 g løg
  • kartoffelmel eller majsstivelse
  • vegetabilsk fedt til friturestegning
  • Kikkoman Teriyaki BBQ-sauce med honning
  • mayonnaise
  • stødt shichimi (7 krydderier) eller chili

Vores Japas er designet som japanske tapas. Du skal bare fordoble mængden af hver ingrediens, og du kan servere fingermad som hovedretter.

Tilberedning

Skær noripladen ud i stykker på 6 x 4 cm. Pil tigerrejerne, og fjern tarmen. Skær rejerne i grove stykker, og blend dem til en surimi-fars.

Pil løgene, hak dem fint, og drys dem med kartoffelmel eller majsstivelse. Kom løgene i en skål, tilsæt surimi-farsen, og rør det hele godt sammen. Form blandingen til små pandekager (à ca. 20 g). Vikl et stykke noriplade om hver pandekage. Panér med kartoffelmel/majsstivelse, og fritér pandekagerne ved 170° C.

Server rejepandekagerne varme med Kikkoman Teriyaki BBQ-sauce med honning, mayonnaise og shichimi.