Del på Google+:

Marineret kyllingebryst med varm perlecouscous og salat af butternutsquash, feta, urter og granatæble

Ingredienser til 4 personer

pr. portion: 2577 kJ / 615 kcal

Marineret kylling

Bagt butternutsquash

  • 800 g butternutsquash, skrællet, udkernet og skåret i tern
  • 50 g olivenolie
  • 8 g salt

Garniture

  • 85 g granatæblekerner
  • 80 g feta i mindre stykker
  • 50 g forårsløg, snittet i fine skiver
  • 20 g koriander, hakket
  • 200 g perlecouscous

Tilberedning

Tilberedningstid: 45 min.

Rør Ponzu Citrus Sojasauce, ingefær og hvidløg sammen. Læg kyllingebrysterne i marinaden, og lad dem marinere i mindst 10 minutter, dog helst i 30 minutter.

Varm ovnen op til 200 °C, Bland butternutsquashen med olie og salt, og bag den i ovnen i 15 minutter. Stil derefter også den marinerede kylling i ovnen, og lad begge dele bage videre i 15 minutter. Butternutsquashen skal være blød og karamelliseret, og kødet skal være gennemstegt. Forbered garnituren: Snit forårsløgene, hak korianderen, og skær fetaosten i mindre stykker.

Kog perlecouscoussen efter anvisningen på pakken eller i 10-12 minutter. Hæld vandet fra couscoussen, og bland den sammen med den bagte butternutsquash og garnituren. Anret kyllingen oven på couscoussen. Serveres straks.