Del på Google+:

Lynstegte grøntsager med sprøde nudler

Ingredienser til 4 personer

Sprøde nudler:

  • Jordnødde- eller kokosolie til stegning
  • 150 g fine risnudler 

Lynstegte grøntsager:

  • 2 røde peberfrugter, uden kerner og skåret i stykker
  • 1 gul peberfrugt, uden kerner og skåret i stykker
  • 1 rødløg, skrællet og skåret i tynde skiver
  • 2 gulerødder, skåret i tynde stave
  • 150 g sukkerærter, halveret på langs
  • 150 g babymajs, halveret på langs

Sauce:

  • 3 spsk. Kikkoman sojasauce
  • Saft af 1 lime
  • 1 tsk. brunt sukker
  • 1 tsk. revet frisk ingefær
  • 1 grøn chili, skåret i tynde skiver

Tilberedning

Opvarm ca. 5 cm olie i en wok til 190°C. Test evt. ved at stege en brødterning i olien – den skal blive gyldenbrun på 30 sekunder for at olien er varm nok.

Klip risnudlerne i mindre stykker og steg disse i olien ad flere omgange indtil nudlerne puffer op og bliver hvide og sprøde. Læg nudlerne på et stykke køkkenrulle og hold dem varme i ovnen ved lav varme.

Bland sojasauce, limesaft, sukker og ingefær.

Hæld olien fra wokken undtagen ca. 2 spsk. og skru op på høj varme. Lynsteg peberfrugt, løg og gulerødder i 3 minutter. Tilsæt sukkerærter og babymaj og lynsteg yderligere 3 minutter.

Hæld saucen i wokken og lynsteg i 2 minutter, mens grøntsagerne dækkes af sauce.

Server straks med de sprøde nudler og chili på toppen.

Til denne opskrift, er der en video.