Del på Google+:

Lammekrone med glaserede gulerødder

Ingredienser til 4 personer

pr. portion: 1280 kJ / 306 kcal

  • 2 lammekroner (uden ben)
  • 1 spsk. stødt kommen
  • 600 g gulerødder
  • 8 forårsløg
  • 100 g ærter
  • 1 spsk. honning
  • 3 spsk. Kikkoman naturligt brygget sojasauce
  • 4 stilke mynte
  • peber
  • 1 spsk. hel kommen

Tilberedning

Tilberedningstid: 45 min.

Varm ovnen op til 180 grader. Vend lammekronerne i kommenfrøene, læg dem i et ovnfast fad, og steg dem i ovnen i 20 minutter. Skræl gulerødderne uden at skære dem i stykker. Rens forårsløgene. Bælg ærterne, blancher dem i kogende saltvand i 3 minutter, og hæld vandet fra. Kog honningen og 1 spsk. naturligt brygget sojasauce op på en pande, tilsæt gulerødderne, og lad dem simre i 10 minutter ved svag varme. Tilsæt forårsløgene og ærterne, rør rundt, og lad det hele simre videre i 10 minutter ved svag varme. 

Tag lammekronerne ud af ovnen, og hæld skyen og resten af sojasaucen i en lille gryde og giv det et kort opkog. Tilsæt myntestilke og peber.

Anret lammekødet i skiver på tallerkener sammen med grøntsagerne, hæld saucen over, og drys med hel kommen. Serveres straks, mens det er varmt.