Del på Google+:

Kushi yaki

Ingredienser til 5 personer

pr. portion: 1749 kJ / 418 kcal

Tigerreje-spyd:

  • 5 tigerrejer (6-8/lb)

Asparges-oksekøds-spyd:

  • 5 stk. grønne asparges
  • 225 g roastbeef eller oksemørbrad

Fyldte små spanske peberfrugter:

  • 100 g rejer (pillede og rensede)
  • 1 lille løg
  • 100 g mayonnaise
  • 2 spsk. kartoffelmel
  • 15 små spanske peberfrugter (Pimientos de Padron) 

Kammuslinge-squash-spyd:

  • 15 små kammuslinger
  • 1 squash

Shiitakesvampe-forårsløg-spyd:

Desuden skal du bruge: bambusspyd

Tilberedning

Tilberedningstid: 1 time

Tigerreje-spyd: Skyl tigerrejerne, og dup dem tørre. Skær et rids ned langs ryggen på halestykket, fjern tarmen, og sæt tigerrejerne på spyd.

Asparges-oksekøds-spyd: Skyl aspargesene, skræl den nederste tredjedel, skær dem i ca. 4 cm lange stykker, og blancher dem. Dup kødet tørt, skær det i skiver à ca. 15 g, og bank skiverne let flade med en kødhammer. Vikl kødskiverne om aspargesstykkerne, og fordel dem på fem spyd.

Fyldte små spanske peberfrugter: Skyl rejerne, dup dem tørre, og blend dem fint. Pil løget, og hak det fint. Rør løget, de blendede rejer, kartoffelmelet og mayonnaisen sammen. Skær et rids på langs i peberfrugterne, skyl dem, og fjern kernerne. Kom rejefyldet i peberfrugterne, og sæt dem på spyd. 

Kammuslinge-squash-spyd: Skyl kammuslingerne, og dup dem tørre. Skyl squashen, skær stilken af, og skær squashen i ca. 2 cm brede og 12 cm lange tynde skiver med en kartoffelskræller. Vikl squashskiverne om kammuslingerne, og fordel dem på fem spyd. 

Shiitakesvampe-forårsløg-spyd: Rens svampene, og skær stokkene af. Skær forårsløgene i ca. 3,5 cm lange stykker, og sæt dem på spyd på skift med svampene.

Tilbered alle spyddene på grillen, pensl med Teriyaki BBQ-sauce med honning, og server spyddene straks.