Del på Google+:

Kara age – kyllingestykker marineret i sojasauce

Ingredienser til 4 personer

pr. portion: 1943 kJ / 464 kcal

  • 500 g kyllingelår (uden ben)
  • 1 tsk. revet ingefær
  • 4 spsk. Kikkoman naturligt brygget sojasauce
  • 30 ml hvidvin (halvsød)
  • 1 æggehvide
  • lidt kartoffelmel
  • fritureolie
  • ¼ bundt frisk persille
  • 1 citron

Tilberedning

Tilberedningstid: 20 min.
Marineringstid: 25 min.

Kyllingelårene skæres i ca. 3 cm store tern og lægges i en frysepose sammen med ingefær, naturligt brygget sojasauce og hvidvin. Bland indholdet godt ved at vende posen, og lad kyllingen trække i posen i ca. 20-30 minutter. Tag derefter kødet ud af posen, og dup det med et stykke køkkenrulle. Bland kødet i en skål med den let piskede æggehvide, og vend det derefter i kartoffelmel. Varm olien op på en pande (170-180 °C), og steg kyllingestykkerne i olien i ca. 3-4 minutter, til de er sprøde. Læg de færdige kyllingestykker på en tallerken, og pynt med persille og citron. Efter ønske kan der dryppes lidt frisk citronsaft på kødet inden servering.