Del på Google+:

Hotategai shichimi-shoyu yaki – grillede kammuslinger med shichimi- eller chili-sojasauce

Ingredienser til 4 personer

pr. portion: 507 kJ / 121 kcal

  • 1 forårsløg
  • 120 g frisk spinat
  • 10 ml vegetabilsk olie
  • 20 g smør
  • lidt peber
  • 4 spsk. Kikkoman naturligt brygget sojasauce
  • lidt shichimi-pulver eller groft stødt chili
  • 12 kammuslinger
  • 1 g chilitråde

Tilberedning

Tilberedningstid: 35 min.

Snit forårsløgene i meget tynde ringe, og læg dem i et dørslag. Skyl forårsløgene under rindende vand, og lad dem dryppe godt af. Skyl også spinaten, og lad den dryppe af.

Varm olien op på en pande, og svits spinaten i olien ved høj varme. Tilsæt smørret, og krydr det hele med peber. Rør naturligt brygget sojasauce og shichimi-pulver sammen til en jævn blanding i en skål. Varm en pande med slip-let-belægning op, og svits kammuslingerne på begge sider på den tørre pande, til de er halvvejs møre. Tag panden af komfuret, og lad den køle lidt af. Tilsæt shichimi-sojasauce-blandingen, og ryst panden godt. Anret spinaten og kammuslingerne på en tallerken, og hæld chili-sojasaucen over. Pynt med forårsløg og chilitråde.