Del på Google+:

Frikadeller

Ingredienser til 4 personer

  •  500 g hakket gris/kalv
  • 2 spsk Kikkoman naturligt brygget sojasauce
  • 1 finthakket løg
  • 1 æg
  • 1 dl rasp eller havregryn
  • Friskkværnet peber
  • Ca. ½ dl vand
  • Olie eller flydende margarine til stegning
  • 1 kg rodfrugter
  • ½ dl Kikkoman naturligt brygget sojasauce
  • 1 spsk. honning
  • ½ dl olie
  • Friskkværnet peber
  • Evt. frisk timian

 Tilbehør: groft brød og skyr/fraiche, smagt til med hakkede krydderurter

Tilberedning

Tilberedningstid: 40 min.

Rør farsen sej med naturligt brygget sojasauce.

Tilsæt finthakket løg, æg, rasp og friskkværnet peber. Rør vandet i lidt ad gangen og lad farsen hvile 10 min. Rør evt. lidt mere vand i hvis farsen er for kompakt.

Skræl rodfrugterne, skær dem i lidt mindre stykker og vend dem i naturligt brygget sojasauce, honning og olie i en stor bradepande, så de ligger i et jævnt lag. Drys evt. med timian og bag dem møre og gyldne ved 200°C i ca. 20-25 min.  

Brun først frikadellerne i lidt olie eller margarine på en varm pande i 2 min. på hver side. Skru ned til middelvarme og steg frikadellerne endnu 3-4 min. på hver side. Samlet stegetid: 10-12 min. Servér frikadellerne med bagte rodfrugter, brød og evt. lidt skyr eller fraiche smagt til med hakkede krydderurter, salt og peber.