Del på Google+:

Sådan doserer man Kikkoman sojasauce korrekt!

Opskrifter indeholder altid en mængdeangivelse for krydring med sojasauce. Men hvad nu, hvis man hellere vil give kreativiteten frit slag i køkkenet? Hvordan doserer man Kikkoman sojasauce korrekt – uanset om det er en del af opskriften eller ej?

Vi viser dig, hvordan du bruger vores sojasauce på kulinarisk korrekt vis. Til madlavning, marinering, glasering eller lidt ekstra krydring efter servering.

For sojasauce kan give alle retter med kød, fisk, saucer eller grøntsager - og ikke kun asiatiske - en ganske særlig smag! Hvorfor fungerer det så godt? Simpelthen fordi sojasauce er en af de umamirige fødevarer. Og desuden er sojasauce ideel som erstatning for salt.

Sojasauce til salatdressinger

Der findes ikke en enkelt opskrift på, hvor meget sojasauce der skal i en salatdressing til friske salater. Man kan bruge denne tommelfingerregel: Der kan tilsættes op til en spiseskefuld sojasauce pr. spiseskefuld olie. Du behøver ikke tilsætte salt og eddike. Andre krydderier, citronsaft eller friske urter er altid et godt valg. Prøv at eksperimentere lidt. Vær dristig med krydderierne.

Sojasauce til madlavning

Hvis du bruger sojasauce til madlavning, afhænger mængden af den smag, du vil opnå. Professionelle og erfarne kokke tilføjer blot et par stænk sojasauce i slutningen af madlavningsprocessen, og derefter smager de til.

Sojasauce til glasering

En steg i ovnen skal se sprød og lækker ud og have en appetitvækkende glans. Smør kødet med en blanding af sojasauce og lidt honning kort før slutningen af stegningen, og sæt stegen tilbage i ovnen i nogle minutter. Alternativt kan du også bruge vores sauce til ris. Den er kendt og elsket for sin sødligt-krydrede smag.

Sojasauce til marinader

Det er lige meget om kød, fisk eller grøntsager smøres med marinade eller lægges ned i marinaden: Sojasauce er det perfekte grundelement til mange forskellige slags marinader.

Man kan bruge denne tommelfingerregel til sine egne kreationer: 3 til 4 spiseskefulde sojasauce pr. portion marinade (ca. 120 til 150 g) burde passe. Plus andre ingredienser og krydderier. Vigtigt: Forholdet mellem sojasauce og andre ingredienser i væskeform skal være ca. 2:1.

Du kan gøre det rigtig let ved at bruge en af de helt færdige kvalitetsmarinader fra vores Teriyaki-sortiment. De fås med forskellige aromaer: lige fra hvidløg til barbecue-honning og ristet sesam. Brug følgende tommelfingerregel for marineret stege- og grillkød: Skrab krydderier eller urter af og dup det tørt. Så er der ikke noget, der bliver brændt.

Sojasauce til ekstra krydring efter servering

Det er dig der bestemmer! Det gælder i særdeleshed for krydring af alt, der er serveret på tallerknen. Et eller to skud sojasauce kan få din kogekunst til at smage endnu mere lækkert. Det er ekstra praktisk at bruge vores dispenser til at krydre med ved bordet.