Del på Google+:

Mexico møder Kikkoman sojasauce

Mexico er "chiliretternes land". Men det er også meget mere: Landets traditionelle køkken er en blanding af præcolumbianske og spanske madtraditioner med indflydelse fra blandt andet det franske, det arabiske og det caribiske køkken. Derfor står der masser af frugt og grøntsager på menuen – blandt andet majs, bønner og avocadoer – og selvfølgelig også alt fra milde til superstærke chili.

Dette suppleres, afhængigt af regionen, med kød og fjerkræ eller fisk i alle afskygninger. En af de mexicanske nationalretter er mole poblano con pollo, som består af fjerkræ penslet med en sauce af chili, forskellige krydderier og et lidt specielt "hemmeligt krydderi": chokolade.

To madtraditioner går op i en højere enhed

Ligesom det japanske køkken – også kendt som washoku – er det mexicanske køkken blevet udpeget af UNESCO som immateriel verdenskulturarv. Og faktisk passer de to madverdener overraskende godt sammen: Prøv for eksempel vores tomat-ponzu-dip, næste gang du har lyst en omgang tortillachips, eller tilbered en traditionel mexicansk chiliret med Kikkoman sojasauce – det er virkelig guf for ganen!

Et lille ekstra tip: Takket være den fantastiske umami er vores sojasauce også velegnet til mexicanske specialiteter som albóndigas (kødboller i tomatsauce) og chile poblano (fyldte grønne peberfrugter), når du gerne vil fremhæve råvarernes typiske smag og give retterne et ekstra lækkert pift.

Hurtig mexicansk mad

Det mexicanske køkken byder på mange nemme retter at vælge imellem, når det skal gå hurtigt. En af de mest populære mexicanske snacks herhjemme er tacos: De sammenrullede majstortillas kan fyldes med alle mulige lækkerier efter smag og behag og er færdige i en håndevending. Et lige så lækkert snack-alternativ er tynde hvedetortillas, der i Mexico som regel serveres varme, også med forskelligt fyld.