Del på Google+:

Giv salaten et løft – med lækre dressinger

Selv den mest friske og sprøde salat virker kedelig uden det, der sætter prikken over i’et. En veltilberedt dressing kan gøre enhver salat lækker og spændende. Og det gode ved det er, at kun kreativiteten sætter grænserne, hvad enten du foretrækker en klassisk olie-eddike-dressing eller en blanding med urter, krydderier og andre komponenter. Dressing hører til salat som rugbrød hører til frokosten. Det er for os grund nok til at sætte større fokus på emnet.

Spot på dressinger: Hvad er de lavet af, og hvad skal der i?

Hvad er det, der kendetegner en god salatdressing? Er det farven, der giver de sprøde grønne salatblade et helt særligt touch, eller er det ingredienserne, der adskiller en almindelig dressing fra en smagsoplevelse i særklasse?

Der findes ikke nogen patentløsning. Alt efter smag og behag kan dressinger være tyndt- eller tyktflydende, farveløse eller farveintensive, kraftige eller milde i smagen. Der er ingen formel på den perfekte dressing. Hvad enten det skal være olie-eddike, yoghurt eller fløde: Der er ingen grænser for kreativiteten. Selv når det gælder færdigkøbte dressinger, er der masser af valgmuligheder. Forskellige smagsretninger såsom „American“ eller „Thousand Island“ lægger op til at gøre en helt almindelig salat til en kulinarisk oplevelse. For viften af muligheder er stor. Det gælder bare om at vide, hvilken dressing der passer til hvilken salat.

Er det nødvendigt at købe færdige produkter? - Lav dine egne salatdressinger!

Af tidsmæssige eller praktiske årsager vælger mange at købe færdige salatdressinger. Men man kan faktisk ganske nemt og hurtigt selv tilberede en lækker dressing. Og her har salatelskere god mulighed for at slippe kreativiteten løs! Ingredienserne er hurtigt indkøbt, og de er som regel også meget billigere i længden. Hvis du helst spiser din friske grønne salat med en klassisk olie-eddike-dressing, kan du variere denne på mange forskellige måder, og hvis du har lyst til en mere cremet smag, er det nemt at tilberede en lækker yoghurtdressing.

Video: Giv dine salater et hurtigt pift