Del på Google+:

Karakteristika for Kikkoman sojasauce

Kikkoman sojasauce fremstilles af nøje udvalgte ingredienser. Sojasaucens fine aroma består af omkring 300 forskellige komponenter. Den velafbalancerede blanding af de 5 grundsmage er en fryd for ganen.

Kikkoman-kunder over hele verden sætter stor pris på sojasaucen som krydderi – ikke kun til asiatiske retter, men også til retter fra det vestlige køkken. Således nydes Kikkoman sojasauce i dag i over 100 lande.

Hvad er det, der gør Kikkoman sojasauce så unik?

1. Farven

Enestående klar og rødbrun farve

Den smukke, karakteristiske farve er resultatet af den såkaldte „Maillard-reaktion“, som begynder at tage form 2-3 måneder efter starten på bryggeprocessen. Her forbinder glukosen og de andre sukkerarter sig med aminosyrerne, så der opstår et brunt pigment, melanodin, som giver sojasaucen dens fine farve.

Ved oxidering, dvs. når sojasaucen kommer i berøring med ilt, bliver farven mørkere. Denne reaktion kan undgås ved lagring ved lav temperatur. Vi anbefaler derfor, at Kikkoman sojasauce opbevares i køleskabet efter åbning.

2. Smag og umami

Harmonisk kombination af de 5 grundsmage

I Japan har sojasauce i flere hundrede år været en uundværlig del af det japanske køkken.

Hvorfor er Kikkoman sojasauce et af de mest populære krydderier verden over?

Ganske enkelt: på grund af smagen!

Den harmoniske kombination af de 5 grundsmage sød, sur, salt, bitter og umami og det velafbalancerede forhold mellem disse smagsretninger giver Kikkoman sojasauce dens helt unikke lækre smag.

Umami: Den femte smagsretning

Sojasauce er særdeles rig på naturlige umami-komponenter, som opstår under bryggeprocessen. Disse komponenter består af ca. 20 forskellige aminosyrer, der fremkommer ved spaltningen af proteinerne i sojabønnerne og hveden i koji-mæsken.

Få mere at vide om umami

3. En kompleks mangfoldighed af aromaer

Under bryggeprocessen, der varer flere måneder, opstår der ca. 300 forskellige aromakomponenter, herunder aromaer, der minder om blomster, frugt, whisky og kaffe. Hver af disse 300 komponenter er indeholdt i så små mængder, at det ikke er muligt at identificere dem hver for sig, men sammen giver de forskellige komponenter Kikkoman sojasauce en helt usædvanlig og uforlignelig aroma.

Aromaen af ristet sojasauce er appetitvækkende. Og netop denne aroma har gjort Kikkoman sojasauce til et af verdens mest populære krydderier.

4. Japans lovmæssige bedømmelsessystem for sojasauce

På det japanske marked klassificeres sojasaucer i henhold til Japanese Agricultural Standard (JAS) på baggrund af deres samlede indhold af kvælstof/protein. Klassificeringen viser, hvor meget umami den enkelte sojasauce indeholder.

Indhold Kvælstof i alt Protein
Særdeles højt indhold > 1,50 > 9,38
Højt indhold > 1,35 > 8,44
Standardindhold > 1,20 > 7,50

Lad os se nærmere på sojasaucen fra Kikkoman:

Kikkoman sojasauce indeholder 10 g protein pr. 100 ml. Dermed hører den helt klart hjemme i kategorien „Særdeles højt indhold“.

Sådan kan du teste kvaliteten af en sojasauce

I et supermarked kan du faktisk teste kvaliteten af en sojasauce, før du køber den.

Start med at sammenligne næringsdeklarationen, herunder især proteinindholdet. Generelt gælder: Jo højere proteinindhold, desto bedre er sojasaucen.

Kig derefter nærmere på indholdsstofferne. Kikkoman sojasauce består udelukkende af 4 naturlige ingredienser: vand, sojabønner, hvede og salt. Andre fabrikater indeholder somme tider 7 eller flere ingredienser. Hvorfor? Fordi de pågældende producenter tilsætter flere ingredienser for at kunne fremstille deres produkter billigere og samtidig opnå en acceptabel smag.

Facit: Vær opmærksom på et højt proteinindhold og et lavt antal indholdsstoffer, når du køber sojasauce!

Ved bordet tester sojasauceproducenterne kvaliteten ud fra 3 kriterier: farve, smag og aroma.