Del på Google+:

Ingredienser

Naturligt brygget sojasauce består af kun 4 grundingredienser: sojabønner, hvede, salt og vand. Vi udvælger ingredienserne med stor omhu, da de har direkte indflydelse på sojasaucens smag og aroma.

Sojabønnernes rolle i bryggeprocessen

Sojasaucens unikke egenskaber kan primært føres tilbage til sojabønnernes naturlige proteiner. Sojabønnerne lægges først i blød i vand i en længere periode og dampes derefter ved høj varme.

Hvedens rolle i bryggeprocessen

Hveden indeholder kulhydrater, der giver sojasaucen dens fine aroma og en lidt sødlig smag. Hveden ristes ved høj varme og males efterfølgende for at fremme gæringsprocessen.

Saltet og vandets rolle i bryggeprocessen

Saltet opløses i vand, og saltvandsopløsningen regulerer bakterievæksten under brygningen og fungerer samtidig som konserveringsmiddel.