Del på Google+:

"Japas" = japanske tapas

Vil du forkæle dine gæster med noget helt særligt? Så prøv at servere japas! Japanske tapas kan enten tilberedes på original japansk manér eller med inspiration fra det japanske køkken, for i Japan har man gennem flere århundreder kultiveret kunsten at gøre de flot anrettede små specialiteter til en stor smagsoplevelse. Japas er endnu et bevis på, hvor afvekslende det traditionelle japanske køkken (washoku) er, og at det har meget mere at byde på end sushi. Washoku blev derfor med rette i 2013 udråbt som UNESCO-verdenskulturarv.

Små spændende specialiteter

Hvad enten det er tun, asparges eller andebryst – udsøgte japas laves altid på basis af førsteklasses råvarer, tilberedt som små mundrette delikatesser, der giver store smagsoplevelser. Japas overrasker med en nyfortolkning af velkendte klassikere: muslinger i vin-sojasauce, japanske hvidkålsrøsti med brystflæsk eller mini-pancakes med rejer. Hvad enten det er grillet, pandestegt eller ovnbagt: Japas kan tilberedes på alle mulige måder og lægger op til at eksperimentere.

Krydret med sojasauce

Fermenterede fødevarer som fx sojasauce er uundværlige i det japanske køkken. De har en positiv virkning på fordøjelsessystemet. Naturligt brygget sojasauce beriger al slags mad med en helt speciel umami – en aromatisk smagsfylde, som gør det muligt at minimere saltforbruget. Vi håber, at du bliver inspireret af vores japas-opskrifter, og ønsker dig rigtig god fornøjelse med at afprøve dem og måske endda kreere dine helt egne japas.